19/03-10
-
Pressemeddelelse
Colliers Hans Vestergaard A/S opruster igen i København
Det er med glæde og forventning, at Colliers Hans Vestergaard A/S kan præsentere Peter Lassen som konstitueret direktør for firmaets afdeling i København.
Peter Lassen er et velkendt ansigt i ejendomsbranchen og ikke mindst hos Colliers Hans Vestergaard A/S, idet Peter tidligere har været ansat i firmaet fra 1993 til 2005 hvor han blandt andet startede afdelingen i Odense i 1998.
Ansættelsen af Peter Lassen er et led i firmaets strategi om, at afdelingen i København skal udbygge sin status, som den oplagte samarbejdspartner inden for omsætning af erhvervsejendomme i København og omegn.
Peter Lassen besidder ifølge firmaets stifter og partner, Hans Vestergaard, de helt rigtige egenskaber for en dygtig leder og ejendomsmægler. Samtidig er han fanebærer for de dyder, som har gjort Colliers Hans Vestergaard A/S til landets største erhvervsmæglerfirma.
Afdelingen i København har i forvejen 21 medarbejdere som snarligt forventes udvidet med yderligere 2 ejendomsmæglere.
Hans Vestergaard udtaler, at afdelingen i København ikke tidligere har været så velbesat på alle pladser som tilfældet er nu og forventer med Peter Lassen i spidsen, at afdelingen vil øge sin markedsandel i betragteligt omfang.
Relevant information
http://www.colliers.dk
Firma
Colliers Hans Vestergaard A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C,
Danmark
70230020
20453053
http://www.colliers.dk