Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-10   -   Pressemeddelelse

Colliers Hans Vestergaard A/S fra minus til plus

Efter betydelige tab i 2008 og 2009 konstaterer Colliers Hans Vestergaard A/S på koncernniveau igen et overskud for halvåret pr. 30.06.2010.

"Finanskrisen har ramt vores virksomhed én til én, og vi har måttet foretage væsentlige tilpasninger til det aktuelle marked" siger ejendomsmægler Hans Vestergaard og tilføjer "vi har dog haft held til at bevare virksomhedens helhed med alle vore datterselskaber, vore 5 danske kontorer og ikke mindst alle vores specialer. Vi er således i stand til at servicere vores kunder, såvel nationalt og internationalt, på samme høje niveau som tidligere". Uanset at vi har været nødsaget til at reducere i antallet af medarbejdere glæder vi os over at have fastholdt de stærkeste kompetencer som udgør ca. 115 medarbejdere i den danske virksomhed inklusiv ejendomsadministrationen".

"Vi har bevaret vores position som markedsleder i Danmark" siger Hans Vestergaard, "og vi glæder os over at være betroet en lang perlerække af spændende opgaver indenfor stort set alle segmenter, såvel transaktioner, udlejninger, vurderinger, ejendomsadministration. En særlig og markant tilvækst har vi dog haft i projektudvikling, hvor vi er involveret omkring en buket af fantastiske udviklingsopgaver i flere af Danmarks største byer" udtaler Hans Vestergaard.

Resultatet for Colliers Hans Vestergaard A/S udgjorde før skat i 2009 et minus på kr. 28.793.000,00, og efter skat et minus på kr. 21.605.000,00. ¨Med dette resultat, som er markant bedre end resultatet for 2008, men naturligvis stadigt stærkt utilfredsstillende, er det med stor komfort vi konstaterer, at resultatet for den samlede virksomhed for halvåret pr. 30.06.2010 er positivt,¨ siger Hans Vestergaard.

"Vi må konstatere, at verden er blevet endnu mere foranderlig end den har været tidligere, og vi skal som virksomhed være beredte til at følge vilkårene for og mulighederne i markedet" siger Hans Vestergaard og tilføjer "heldigvis er ejendomme som investeringsklasse utrolig attraktive og nyder fortsat meget stor, om ikke størst, tillid blandt investorerne, som konstaterer meget små afkast på obligationer og ekstremt volatile forhold på aktiemarkedet."

"Vi konstaterer en stigende omsætning af og interesse for boligudlejningsejendomme, men også investeringsejendomme generelt. Den store flaskehals er finansiering, og vi må meget ofte konstatere, at selv gode ejendomme til gode købere har meget svære vilkår i forhold til at opnå finansiering, idet finansieringskilderne er blevet ekstremt forsigtige, og er den væsentligste årsag til manglende mobilitet og omsætning i ejendomsmarkedet" fortæller Hans Vestergaard.

Colliers Hans Vestergaard A/S er et datterselskab af CHV Holding A/S.
CHV Holding A/S er ligeledes moderselskab for vores øvrige aktiviteter på nordisk plan:

Colliers International AB i Sverige, med kontorer i Stockholm, Göteborg og Malmø, beskæftiger 35 medarbejdere og driver fullservice ejendomsmæglervirksomhed.

Colliers International OY, Helsinki er ligeledes et fuldt ejet datterselskab, som med 11 medarbejder driver fullservice ejendomsmæglervirksomhed i det finske marked.

CHV Immobilien formidler primært tyske ejendomme til danske investorer.

Nordic M&A A/S, som er et 70% ejet datterselskab blev etableret primo 2008 med kontorer i København og Aalborg. Nordic M&A er et corporate finance hus, som har et team af branchens mest erfarne M&A rådgivere, som er partnere i selskabet.

Colliers Ejendomsadministration A/S er 50% ejet og beskæftiger ca. 20 medarbejdere med kontorer i Århus og København.

Relevant information

http://www.colliers.dk


Pressekontakt


Firma

Colliers Hans Vestergaard A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C, Danmark

  70230020
  20453053

http://www.colliers.dk

Modtag nyheder fra Colliers Hans Vestergaard A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater