Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-10   -   Pressemeddelelse

Colliers Hans Vestergaard A/S øger den nordiske satsning

Torben Nielsen tiltræder som Nordisk Salgsdirektør

Til understøttelse af strategien at være én af de absolut førende erhvervsmæglere og råd-givere inden for transaktion, vurdering, udlejning og asset management i Norden, er områ-det blevet tilført øgede og markante ressourcer.

Colliers Hans Vestergaard A/S er én af de meget få aktører, der under samme ejerskab er etableret i alle de fire nordiske lande og herunder i hovedstæderne Oslo, Helsinki, Stockholm og København - og med i alt 10 kontorer i de fire lande.

Med henblik på at udvikle og koordinere den størst mulige aktivitet i det nordiske samarbejde har Colliers Hans Vestergaard A/S etableret en stilling som Nordisk Salgsdirektør der besættes af partner, statsaut. ejendomsmægler og valuar Torben Ni-elsen pr. 1. oktober 2010.

Han har siden 1999 været direktør for Colliers Hans Vestergaard A/S' afdeling i Aalborg og er partner i den samlede virksomhed.

"Torben Nielsen er et stærkt kort til denne stilling, idet hans erfaring inden for det nordiske er ganske betydelig - opbygget over de seneste 10 år via bestyrelsesposter i såvel det svenske som det norske selskab samtidig med en række løste opgaver på tværs af landegrænserne", siger Adm. dir. Hans Vestergaard.

Han tiltræder i såvel det svenske som det finske selskab som bestyrelsesformand samt i bestyrelsen i det norske selskab.

Torben Nielsens engagement og virke som Nordisk Salgsdirektør vil være fokuseret på at integrere de fire nordiske lande i et dynamisk, aktivt og højkompetent samarbejde med henblik på at udnytte de betydelige latente forretningsmuligheder, der er i det transnordiske samarbejde.

"De seneste to år har krystalliseret de forskelligheder, som er i de fire markeder, der hver især befinder sig forskellige steder i cyklussen i forhold til finanskrisen", udtaler den nye nordiske salgsdirektør Torben Nielsen.

"Når vi ser tilbage på de seneste 10 år, har der været gjort betydelige investeringer på tværs af landegrænserne i de nordiske lande, hvor især danske investorer har været fremherskende. Fremtidigt er der betydelige forventninger til norske investeringer i Norden og ligeledes er der betydelige aktive svenske investorer, som satser på det nordiske mar-ked.

Finland har primært været genstand for en betydelig investorinteresse, hvorimod de finske investorer indtil videre har været tilbageholdende.

Der er definitivt interessante potentialer i vores nordiske platform og samarbejde, som vi ved intensiv og koordineret indsats kan drage endnu større nytte af, ikke mindst til glæde og gavn for vores kunder" afslutter Torben Nielsen.

Colliers Hans Vestergaard A/S, Danmark, beskæftiger ca. 90 medarbejdere.
Colliers International AB, Sverige, beskæftiger ca. 35 medarbejdere.
Colliers International Oy, Finland, beskæftiger ca. 12 medarbejdere, og
Colliers International, Norge, beskæftiger ca. 15 medarbejdere.

Relevant information

http://www.colliers.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Colliers Hans Vestergaard A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C, Danmark

  70230020
  20453053

http://www.colliers.dk

Modtag nyheder fra Colliers Hans Vestergaard A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater