01/09-11
-
Pressemeddelelse
Jesper Dyhr ny administrerende direktør i Columbus NSC
Jesper Dyhr er ny administrerende direktør i NSC og træder i stedet for Christian Bentzen, der fortsætter sit arbejde med at drive strategiske projekter for selskabet. Columbus NSC er specialiseret i Microsoft Dynamics NAV-løsninger målrettet små og mellemstore virksomheder og blev etableret i januar 2011 for at fokusere på NAV-markedet i Danmark. Jesper Dyhr går ind i virksomheden for at fokusere på væksten og konsolidere det danske marked.
Efter at have skabt opsigtvækkende positive resultater som administrerende direktør i hostingvirksomheden Netgroup starter Jesper Dyhr nu hos Columbus NSC, som er specialiseret i økonomi- og forretningsstyresystemer baseret på Microsoft Dynamics NAV.
"Jobbet som administrerende direktør for Colombus NSC er en utrolig spændende udfordring, som jeg ser frem til at gå i gang med. Det klare mål er konsolidering og vækst, og da både medarbejdere og ledelse i Columbus NSC er meget ambitiøse og trives bedst med at være i førersædet, har vi et fantastisk godt udgangspunkt for at nå disse mål," siger administrerende direktør Jesper Dyhr, Columbus NSC.
"Jeg er glad for, at Jesper Dyhr kommer til at lede NAV-delen af Columbus IT, da det er en betydelig del af vores forretning. Jesper har den rette baggrund til at drive forretningen fremad, og jeg glæder mig til, at han bliver en del af vores management team," siger koncernchef Thomas Honoré, Columbus IT.
Relevant information
http://www.columbusit.dk