Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-12   -   Pressemeddelelse

Venture Cup servicevindere realiserer potentialet

Konceptet, der startede som en idé i en iværksætterkonkurrence, har nu vist sit indledende potentiale ved at samle stærke kræfter og sund finansiering omkring sig. Nu er iværksætterne bag, klar til at bevise konceptets bæredygtighed i den virkelige verden.

Efter kåringen til Danmarks bedste nye servicekoncept ved Venture Cup finalerne 2010, blev selskabet Computerfriend.dk ApS samt den professionelle bestyrelse stiftet. Ved finalerne høstede servicekonceptet stor hæder fra juryen der bestod af folk fra bl.a. Siemens, e-conomic, Socialsquare og Connect Denmark.

Erfaren bestyrelse i ryggen

I bestyrelsen sidder folk som Peter Petersen, tidligere CTO i Bang & Olufsen, samt formanden Bo Skouby Rosendahl der er Adm. Direktør i Systemtech A/S, og har en fortid som General Manager i softwarevirksomheden Bygteq it A/S. Herudover sidder også Ulrik Blom, der er leder af Idea-House Esbjerg, og som har været med i projektet helt fra idéen lå på tegnebrættet.

Virksomheden startede i iværksætterhuset Idea-House hvor idéen blev til, og denne idé sejrede i servicekategorien ved Venture Cup 2010. Sejren var medvirkende til den efterfølgende investering fra InnovationMidtVest. Sidenhen er det blevet til 10 ansatte og kontorfaciliteter i Esbjerg midtby, hvor virksomheden arbejder med at videreudvikle systemet, der skal gøre danskernes hverdag lettere.

Computerfriend.dk er nu klar til at tilbyde IT-support døgnet rundt, via IT-eksperter der udfører supporten hjemmefra. Dermed kan de tilbyde support uafhængigt af normale arbejds- og åbningstider, og det er derfor muligt for kunderne at få hjælp til problemerne uden ventetid.

Irritationselementer skal elimineres

En af de ting, virksomheden lægger meget vægt på, er at spare tid i hverdagen. I en travl hverdag hvor der skal være plads til både karriere og familie, er det et stort irritationselement, når der opstår problemer med computeren eller andet IT-udstyr. De fleste kan genkende situationen, hvor et problem forhindrer brugen af computeren eller besværliggør ens videre arbejde.

"Mange sidder og irriterer sig over disse småproblemer, og bruger timer på at finde en acceptabel løsning. Med den rette person bag tasterne kan mange af problemerne løses hurtigt og effektivt, og det er muligt at komme videre med det, man var i gang med, uden at spilde værdifuld tid på at forsøge at løse problemet selv." siger Thomas Wiborg Steen, Adm. Direktør og grundlægger af Computerfriend.dk ApS

Iværksætter-koncept med international horisont

Behovet for hurtig og nem hjælp til IT-problemer findes overalt på kloden, og konceptets internationale potentiale er til at få øje på. Virksomheden har forberedt sin internationale skalering og har fokus på at udvide servicekonceptet i de kommende år.

"Computerfriend.dk's internationale potentiale er blevet bekræftet af flere forskellige personer i branchen, og vi er ikke i tvivl om konceptets bæredygtighed i andre markeder end det danske. Vi har fremtidssikret os via forskellige metoder, og har for øje at udvide til nye markeder i fremtiden." siger Thomas Wiborg Steen.

Relevant information

http://www.computerfriend.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Computerfriend.dk ApS
Borgergade 66, st. tv.
6700 Esbjerg, Danmark

  53731020
  53731020

http://www.computerfriend.dk

Modtag nyheder fra Computerfriend.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire