Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/04-13   -   Pressemeddelelse

De største online præmiepuljer i Danmark en realitet

Gaming.dk byder e-sport interesserede computerspillere inden for League of Legends og Counter-Strike: Global Offensive op til kamp. Der skal kæmpes om præmier til en samlet værdi af mere end 70.000 kroner. De største præmiepuljer til online e-sportsturneringer i Danmark er en realitet.

Elektronisk sport er på meget få år gået fra at være en nørdet beskæftigelse til at være en af verdens mest populære og debatterede fritidsinteresser, hvor børn, unge og voksne samles i den virtuelle verden og dyster på lige fod imod hinanden.

I april og maj afvikles to online turneringer. En turnering i det voldsomt populære League of Legends og en turnering i et af de mest populære skydespil gennem tiden, Counter-Strike: Global Offensive.

Turneringerne vil komme til at huse de bedste hold inden for begge spil. Indtil videre har de bedste hold allerede tilmeldt sig turneringerne. Blandt andre Western Wolves, som fik en andenplads i CS: GO-turneringen til Copenhagen Games 2013 - et af verdens mest prestigefyldte computerspilsevents.

Vinderne af turneringerne bliver inviteret med til eventen The Blast. Den afvikles i Rødekro til april og er en af de største e-sports events i Sønderjylland.

"E-sport i Danmark er i særdeleshed på vej frem. Det er noget vi tydeligt kan mærke og selvfølgelig vil gøre alt for at støtte op om. Derfor har vi allieret os med SteelSeries og SharkGaming, to pionerer inden for e-sport i Danmark, og fremskaffet de største online præmiepuljer til danske computerspillere.", udtaler Frederik Byskov, turneringsansvarlig for Gaming.dk.

"I de to foregående turneringer deltog mere end 900 børn, unge og voksne i vores turneringer. Vi forventer, at disse tal bliver endnu højere i de kommende sæsoner, især når præmiepuljerne er blevet så store.", fortæller Frederik Byskov.

For mere information kontakt Frederik Byskov, turneringsansvarlig for Gaming.dk, på telefon +45 2670 9915 eller mail frederik@comways.dk.


Relevant information

http://www.Gaming.dk



Pressekontakt


Firma

COMWAYS ApS
Damagervej 22 A, 1. TH
Viby J, Danmark

  40767298
  40767298

http://www.comways.dk

Modtag nyheder fra COMWAYS ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire