27/04-11
-
Pressemeddelelse
Strategisk samarbejde tilbyder bedre løsninger til Microsoft Dynamics NAV-kunder
Selskaberne Continia Software A/S og Formula har indgået en strategisk samarbejdsaftale omkring afsætning af produkterne Continia Document Capture og Invoice Workflow til Microsoft Dynamics NAV. Samarbejdet giver god fornuft - både for NAV-brugere, der får adgang til mere fleksible løsninger - og for de respektive virksomheder, som begge forventer at opleve en øget omsætning på baggrund af det nye samarbejde.
Continia Document Capture henvender sig til en bred skare af virksomheder, der håndterer store som små mængder købsfakturaer og andre dokumenter i Microsoft Dynamics NAV. Produktet udmærker sig blandt andet ved at kunne OCR-behandle, registrere og arkivere dokumenter direkte i Microsoft Dynamics NAV til en meget attraktiv markedspris. Produktet anvender standard funktionalitet i Microsoft Dynamics NAV med ganske få tilrettelser til godkendelse af købsfakturaer.
Invoice Workflow fra Formula udmærker sig ved at tilbyde et meget nyanceret faktura workflow til de virksomheder, der stiller store krav til detaljerede og kundetilpassede forretningsgange med henblik på at kunne fordele ansvaret for godkendelse og kontering af købsbilag.
Begge løsninger afsættes via forhandlere af Microsoft Dynamics NAV i det danske marked.
Strategisk samarbejde giver mulighed for en kombineret løsningBegge produkter fortsætter med at blive afsat individuelt. Dog vil der også være mulighed for forhandlerne at kombinere produkterne, så Continia Document Capture står for at indscanne, OCR-behandle og registrere købsfakturaer og andre dokumenter direkte fra Microsoft Dynamics NAV, hvorefter Invoice Workflow står for at administrere alt omkring godkendelse, kontiering og arkivbehandling.
Vi kan være med i alle sagerContinia Software ser frem til at aftalen kommer ud og leve i markedet. "Med aftalen ser vi frem til at vi nu kan være med på alle niveauer indenfor dokument- og fakturahåndtering. Vi har forventninger til at stort set alle brugere af Microsoft Dynamics NAV vil have behov for Continia Document Capture, og med vores nye samarbejde med Formula er vi rigtig godt dækket ind, når markedet efterspørger en mere avanceret faktura workflow løsning end Continia Document Capture tilbyder," udtaler Kim Dalsgaard Christensen fra Continia Software.
Invoice Workflow med mere fleksibilitetFormula ser også frem til at kunne tilbyde deres løsninger med Continia Document Capture. "Først og fremmest får vi et mere fleksibelt og åbent system omkring forberedelse af købsfakturaer til godkendelse end tidligere. Men vi skal heller ikke afvise, at vi også får mulighed for at tilbyde en samlet løsning til en lavere pris på grund af at vi nu anvender Continia Document Capture i vores løsning," forklarer Jaspur Langgaard fra Formula.
Øget omsætning for begge parterBegge virksomheder forventer ligeledes en øget omsætning på baggrund af aftalen. "For Continia Document Capture vil det betyde, at Continia afsætter licenser når Formula sælger en løsning. Når Continia sælger en løsning uden Invoice Workflow er der mulighed for at kunderne senere kan vælge løsningen til, hvis de får behov for en avanceret håndtering af faktura workflowet." jubler Kim og Jaspur samstemmende.
Relevant information
http://www.continia.dk/