26/03-12
-
Pressemeddelelse
Spirende danske iværksættere foretrækker at vækste i Brasilien
Flere danske iværksættere fra Copenhagen School of Entrepreneurship på CBS har i de seneste måneder fundet deres fodfæste på det brasilianske marked. Virksomhederne drives fra Danmark, men markedet og udviklingen af forretningen sker med afsæt i markedet på tværs af atlanten.
For iværksættervirksomheden, ChefsClub, er det netop vejen ind på det Brasilianske marked, der har gjort at hvad der startede som en idé over en dansk øl, nu på bare 5 måneder er vokset til at have 15 involverede; ansatte, danske og brasilianske partnere og en seed investor ombord.
ChefsClub markedsfører en medlemsklub, der giver fordele i form af kontinuerlige rabatter på restaurantbesøg hos deres partnere, et kendt koncept herhjemme.
Chefsclub er derfor et spændende eksempel på at unge studerende i samspil med mere erfarne kræfter på kort tid kan skabe en virksomhed på tværs af atlanten i et marked, der på mange måder er meget ulig det danske. Ikke desto mindre er det koncept som ChefsClub kører med hurtigt blevet adopteret af både private og virksomheder i Brasilien, og mulighederne er mange.
Guilherme Mynssen, der er den brasilianske CEO udtaler at "Restauranterne er begejstrede for konceptet, og vi er overbeviste om at vores målgruppe vil tage godt imod produktet, som de konventionelle deal sites har banet vejen for!"
Flere af de virksomheder der er udsprunget af CBS's fokus på entreprenørskabsområdet, nemlig Copenhagen School og Entrepreneurship (CSE), er i øjeblikket aktive i at afdække om det brasilianske marked også kunne være et oplagt marked for dem at eksportere til. Dette sker f.eks. gennem de kontakter, som andre virksomheder på CSE allerede har skabt og afprøvet, og erfaringsudvekslingen mellem de unge entreprenører er af stor betydning for motivationen.
"Når de studerende får de rette rammer for at udfolde deres evner og fagligheder, ser de færre begrænsninger i at starte deres virksomhed op på andre markeder end dem, der er lige indenfor rækkevidde. Dertil bidrager netværket blandt deres internationale studiekammerater, den vante brug af Skype og andre digitale arbejdsredskaber samt netværk de danner sig gennem aktiviteter i entreprenørskabsmiljøet.. Så er vejen til succeser markant kortere." udtaler Karina Rothoff, Direktør på CSE
"Og Danmark har brug for flere iværksættere, der tør at fokusere på eksportmarkederne fra første færd og etablere virksomheder under fremmede himmelstrøg", siger Jakob Engel-Schmidt, Direktør i Dansk Iværksætterforening.
"Størstedelen af de nystartede virksomheder herhjemme fokusere på det danske marked eller nærmarkeder i Tyskland og Sverige, og fødes derfor med et sæt udviklingsmæssige skyklapper. Det begrænser de kommercielle udviklingsmuligheder og gør virksomhederne mere udsatte, når økonomien bremser op. Med sit indtog i Brasilien viser ChefsClub, at danske iværksættere sagtens kan få andel i væksten på fjernmarkedet", fortsætter han.
For yderligere information kontakt:
Chiefsclub - www.chefsclub.com.br
Co-founder: Daniel Holm Kristensen: 28700365, daniel@chefsclub.com.br
Copenhagen Business School - Copenhagen School of Entrepreneurship- www.cse.cbs.dk
Manager: Karina Rothoff: 61772147
Fakta
Copenhagen School of Entrepreneurship er det samlende sted for studerende, undervisere, forskere samt erhvervsliv, der har en reel interesse i tværfaglig, praktisk og vidensbaseret entreprenørskab. På Copenhagen School of Entrepreneurship accelerers entreprenørskabslæring og skaber vækst i samfundet gennem:
· Støtte til de entreprenante studerende i Region Hovedstaden
· Inputs og træning til undervisere der ønsker at implementere entreprenørskab i deres undervisning
· Brobygning mellem forskning og kommercialisering
Relevant information
http://cse.cbs.dk