20/12-13
-
Pressemeddelelse
Fra 0 til 100 virksomheder om året
Copenhagen School of Entrepreneurship hjælper nu 100 virksomheder med at realisere deres drømme
Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) er meget stolte over at have virksomhed nummer 100 tilknyttet pr dags dato. CSE er Danmarks største inkubator for studenteriværksættere og hører hjemme på Copenhagen Business School på Frederiksberg. Igennem årene har CSE udviklet sig til et blomstrende tværfagligt og internationalt væksthus, hvor de tilknyttede virksomheder repræsenterer alle store danske uddannelsesinstitutioner, over 25 forskellige lande og en lang række industrier.
CSE har gennem årene udviklet sig til et epicenter for iværksætteri og med professionel rådgivning, forretningsudvikling og kontorfaciliteter testes ideerne af i markedet. Studerende fra landets videregående uddannelser - universiteter, erhvervsakademier m.m. - har hos CSE adgang til at udvikle deres idé. Mere end 600 teams har i 2013 beskrevet deres idé via CSE's online værktøj, Proof of Idea, der hjælper de studerende godt i gang med deres idé og CSE giver nu adgang til 100 teams om året, som kan arbejde med ideen ud af væksthusets tværfaglige arbejdsmiljø.
Managing Director Karina Rothoff Brix udtaler: » Det er et skelsættende øjeblik for CSE og CBS. CSE har været igennem en rivende udvikling og vi er gået fra at være et initiativ til et brand blandt entreprenører. Vi har øget vores samfundsmæssige profil og CSE skylder en stor tak til vores samarbejdspartnere i erhvervslivet, som bidrager med rådgivning, sparring og funding til vores tilknyttede virksomheder.
CSE forventer at fortsætte den rivende udvikling og har mange spændende tiltag på bedding. I starten af 2014 lancerer CSE sin match-up platform, som skal hjælpe startups med at møde alt fra jobsøgere og investorer til praktikanter. Samtidig påbegyndes Go Grow projektet, som er en millioninvestering finansieret af Industriens Fond, hvis formål er, at bistå start-ups internationalt.
Relevant information
What is CSE Lab?
http://cse.cbs.dk/lab/what-is-lab/