Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Traditionsrigt firma delt i to

Nu er der gået et par år, hvor SCANPOCON med 26 års erfaring inden for UPS, generatorer, strømforsyninger, batterier og DC-systemer har været en del af Coromatic Group, der er Skandinaviens førende koncern, når det gælder nødstrøm og fysisk IT-sikkerhed.

For at udnytte synergien med moderselskabet i Sverige, deles SCANPOCON pr. 1. januar 2011 i to forretningsenheder, der fortsætter i samarbejde og endda i samme bygning - men profileret under henholdsvis SCANPOCON A/S og Coromatic A/S, fortæller Lars Baun Sørensen tidligere direktør i SCANPOCON og nu direktør i Coromatic A/S.

SCANPOCON A/S består nu af ni erfarne medarbejdere, der udelukkende har fokus på strømforsyninger,
invertere og andre tekniske løsninger for kunder, der primært arbejder inden for: Industri, energi, vind, telecom, tog/bane, mobile og maritime løsninger. Løsninger leveres fortsat som færdige standardkomponenter fra lager og kundedesign til OEM.

Coromatic A/S videreføres af 23 dygtige medarbejdere med fokus på elforsyningsløsninger til industri og IT-markedet nemlig UPS og generatoranlæg, DC-systemer og batterier, men også totale datacenterprojekter inklusiv køling, brandslukning, overvågning, servicering osv. Eller det der i IT-branchen kaldes fysisk IT-sikkerhed.

Lars Baun Sørensen fortæller at begge firmaer selvfølgelig regner med, at kunderne får optimalt gavn af delingen. Udover et større fokus vil kunderne i det daglige ikke mærke noget til ændringer, idet det er de samme mennesker, produkter, og ydelser som hidtil. "Coromatics payoff er "Securing Business as Usual", så bortset fra et nyt navn er det, det vi gør," siger han.

Om Coromatic Group
Coromatic Group er en skandinavisk virksomhedsgruppe, der har en ledende position inden for driftssikkerhed, særligt IT-kontinuitet og sikker el- og strømforsyning. Gruppen tilbyder både analyser, strategisk rådgivning og projektering af komplette serverrumsløsninger samt UPS og generatorforsyning. Gruppen består af svenske Coromatic AB og Metric Power Systems AB samt Metric AS i Norge. I Danmark er gruppen nu repræsenteret af SCANPOCON A/S og Coromatic A/S. Sammenlagt omsætter gruppen for omkring DKK 600 mio. om året og har de sidste fire år præsteret en vækst på 25 %. Koncernen har 225 medarbejdere og hovedkontor ved Stockholm.

Relevant information

http://www.coromatic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Coromatic A/S
Præstemarksvænge 17
Roskilde, Danmark

  +45 88 16 34 00
  +45 60 46 38 20

http://www.coromatic.dk

Modtag nyheder fra Coromatic A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater