Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-15   -   Pressemeddelelse

Opkøb i køle- og ventilationsbranchen - Christian Berg skifter ejere

Coromatic, den førende nordiske leverandør af Critical Facility løsninger, annoncerer i dag købet af Christian Berg A/S og Christian Berg Vest A/S. Gennem dette opkøb, udvider Coromatic sin tilstedeværelse i Danmark med 40%. Christian Bergs stærke position som leverandør af køleløsninger styrker Coromatics ekspertise og geografiske tilstedeværelse i Danmark.

"Christian Bergs anerkendte ekspertise og stærke brand tilfører stor værdi til vores aktiviteter og eksisterende kunder i Danmark, siger Anders Tollsten, koncerndirektør i Coromatic Group". Med Christian Bergs erfarne team om bord, styrker vi yderligere tilbuddet til vores kunder med køleløsninger og relaterede tjenester."

Coromatic sikrer virksomhedskritisk infrastruktur ved at tilbyde omfattende løsninger inden for Critical Facilities og driftssikker strømforsyning i hele Norden. Kunderne er datacentre, hospitaler, industri, off-shore og andre virksomhedsgrupper, der er stærkt afhængige af pålidelig strøm og kontinuerlig drift.

Efter en meget vellykket turnaround i 2014 som resulterede i et overskud på 10 mio. er Christian Berg selskaberne i god og stabil fremdrift. Dette er det andet store opkøb Coromatic afslutter inden for en 18-måneders periode i Danmark. Det første var købet af Atek Teknik i 2013 - en specialiseret udbyder af nødstrømsløsninger såsom UPS-anlæg og generatorer - med 60 ansatte. Med købet af Christian Berg er Coromatic i Danmark repræsenteret med 146 medarbejdere.

"Dagens meddelelse bekræfter vores vilje til at tilbyde de bedste løsninger i segmentet Critical Facilities i Danmark baseret på dyb intern viden, siger Michael Petersen, administrerende direktør i Coromatic Danmark. "Desuden styrker vi vores serviceudbud via Christian Bergs know-how samt omfattende geografiske tilstedeværelse i Danmark."

For Christian Berg muliggør aftalen med Coromatic mere robuste forretningsprocesser i et stadig mere komplekst marked.

"I dag er køleløsninger ofte en del af større infrastrukturprojekter relateret til virksomhedskritiske anlæg," siger Kenneth Berg, administrerende direktør i Christian Berg. "Derfor er specialiserede virksomheder som vores afhængige af stærke partnerskaber for at kunne deltage i større og mere komplekse udbud. Flere og flere kunder efterspørger nøglefærdige løsninger inden for virksomhedskritiske anlæg og sammen med Coromatic vil vi kunne levere disse komplette løsninger. Vi glæder os til samarbejdet med Coromatic og er sikre på at denne sammenlægning vil komme vores kunder til gode i det daglige"

Om Coromatic
Som den førende nordiske udbyder af virksomhedskritiske løsninger sikrer Coromatic virksomheders fortsatte drift. Selskabets løsninger sikrer tilgængelighed til forretningskritiske data og strømforsyning. Det omfattende udbud spænder fra rådgivning, og design til turnkey installationer og serviceydelser. Kunderne er inden for datacentre, hospitaler, industri, off-shore, offentlige organisationer og kritiske ejendomme. Selskabet har kontorer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Coromatic ejes af kapitalfonden EQT og Coromatics medarbejdere. I 2014 havde Coromatic 360 medarbejdere og en omsætning på 1 200 mio. SEK.

Om Christian Berg
Christian Berg er markedsledende inden for design, installation og serviceydelser inden for køling og ventilation. Firmaet har eksisteret på det danske marked siden 1965 og er et stærkt brand. Christian Berg har tre lokationer i Danmark: Glostrup, Aarhus og Kolding. Kundekredsen er stor og omfatter nogle af Danmarks største virksomheder såvel som den offentlige sektor.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Coromatic A/S
Præstemarksvænge 17
Roskilde, Danmark

  +45 88 16 34 00
  +45 60 46 38 20

http://www.coromatic.dk

Modtag nyheder fra Coromatic A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater