17/06-15
-
Pressemeddelelse
Coromatic opkøber projektlederspecialisten SIS
Coromatic, den førende leverandør af løsninger for virksomhedskritiske anlæg, annoncerede i dag købet af det Mauritius-baserede SIS, Specialized Infrastructure Solutions Ltd. SIS, med speciale i nøglefærdige infrastrukturrum og elektriske løsninger samt projektledelse heraf, har stor erfaring i styring af komplekse datacenterbyggeprojekter på nye markeder som Asien og Afrika.
Gennem opkøbet, kan Coromatic tage det fulde ansvar for datacenterprojekter globalt, fra design gennem alle faser af projektet til et fuldt operationelt datacenter på stedet, herunder anlægsarbejder såsom site forberedelse og lokal byggeledelse.
"SIS kombinerer høj faglig ekspertise med lokalt know-how, som begge er vigtige elementer for at lykkes i disse regioner, siger Anders Tollsten", koncerndirektør i Coromatic. "Gennem vores one-stop-shop tilbud, kan vi nu levere komplette specialfremstillede datacenterløsninger i komplekse områder som Afrika og Asien. Disse regioner er meget interessante fra vores perspektiv på grund af deres kraftige vækst i mobildata og internetadgang."
Denne meddelelse følger lanceringen af Coromatic International tidligere i dag. Med Coromatic International, kan Coromatic tilbyde komplette løsninger for virksomhedskritiske anlæg på globalt plan.
"Jeg er meget spændt på at starte denne rejse med Coromatic for i fællesskab at udnytte de eksisterende markedsmuligheder i disse regioner," siger SIS's grundlægger og ejer Mike Coburn.
SIS vil fungere som et datterselskab i Coromatic International.
Om Coromatic
Coromatic er den førende leverandør af virksomhedskritiske infrastrukturløsninger. Coromatic sikrer tilgængelighed af forretningskritisk strømforsyning og datakommunikation. Coromatics omfattende tilbud dækker alt fra rådgivning og design til integration, vedligeholdelse og drift af kritiske faciliteter. Kunderne er datacentre, hospitaler, industri, offentlige organisationer og hovedsæder.
Coromatic har mere end 500 ansatte i Norden. Selskabet har leveret sine løsninger til virksomheder i mere end 40 lande over hele kloden. EQT og Coromatics medarbejdere ejer Coromatic.