14/12-09
-
Pressemeddelelse
CPH WEST-elever vinder PRAKTIK-TAK-kampagne
25.000 kr. var belønningen til eleverne fra merkantil Voksen Taastrup, da de vandt for bedste oplæg til en praktikpladskampagne, udskrevet af HK Ungdom.
Præmien blev overrakt til elverne ved et arrangement torsdag den 10. december 2010, og det var en flok glade elever, der vendte tilbage til skolen med den store check under armen. Elevernes kampagne handler om den fiktive Nikolaj, som lige har afsluttet sit merkantile grundforløb, men som ikke kan finde en praktikplads. En meget følelsesladet kampagne, - "som ramte lige midt i juryens hjerter."
Afdelingsleder Gitte Høygaard Larsen fra CPH WEST i Taastrup var naturligvis stolt af eleverne og de involverede undervisere.
"Det er selvfølgelig vildt flot, at eleverne hiver en førsteplads hjem med deres kampagne, og det er jo et rigtig vigtigt område at få belyst lige nu. Praktikpladssituationen er fuldstændig afgørende for vores merkantile elever og for erhvervsuddannelserne generelt. Derfor er det dejligt, at eleverne selv kan være med til at råbe erhvervslivet op, så vi kan få flere praktikpladser."
PRAKTIK-TAK
HK Ungdom skød den 19. oktober 2009 en kampagne i gang for at sætte fokus på praktikpladssituationen i Danmark, fordi mere end 6.000 unge står uden en praktikplads og dermed uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Tallet er stigende, og ved årsskiftet forventes tallet at være 10.000.
Under sloganet PRAKTIK-TAK! vil HK Ungdom Hovedstaden motivere virksomheder, forældre og selvfølgelig de unge selv til aktivt at gå ind i kampen for at skaffe flere praktikpladser.
Relevant information
http://www.cphwest.dk