23/08-17
-
Pressemeddelelse
Nyhed: Danske øko soyafyrfadslys nu som refills
Det danske firma Soys Ecologist Candles introducerer nu de innovative, håndlavede soyafyrfadslys som refills. Herved spares miljøet for unødvendig plastik og du sparer penge. Disse miljøvenlige soyafyrfadslys brænder i seks timer og der er 50 stk. i deres startersæt, der også inkluderer fire fyrfadsstager af glas. Alle deres øko soyalys er håndlavede i Hellerup, hvor Soys har til huse.
Siden januar 2008, hvor de som de første introducerede deres miljøvenlige soyalys i Danmark og Norden, har Soys Ecologist Candles tænkt i miljøvenlige og innovative baner, når det gælder levende lys. Nu er tiden kommet til endnu en miljøvenlig og innovativ nyhed - øko soyafyrfadslys som refills. Soyafyrfadslys har været en fast del af deres sortiment siden januar 2008, men selvom de altid har været 100% miljøvenlige, så har der været lidt plads til forbedring. Dette kommer nu i form af refills her hvor vi nærmer os Soys Ecologist Candles 10 års jubilæum.
Soywax Standard Tealights Refill er et nyt produkt i deres populære Pure Collection, der udelukkende består af duftfrie soyalys. Soyafyrfadslys refills sælges i en starter æske med 50 stk med tilhørende fire fyrfadsglas. Hvert soyafyrfadslys brænder i 6 timer. Det særlige ved dem er, at disse øko soyafyrfadslys ikke er i deres sædvanlige bionedbrydelige beholdere af plastik, men er uden beholdere. Disse refills er specielt fremstillede, så de passer til de fire medfølgende fyrfadsglas. Derved spares miljøet for plastik og det bliver nu billigere, at gøre noget godt for miljøet. Alle soyafyrfadslys er håndlavede i Hellerup, Danmark, af GMO-fri og bionedbrydelig soya fremstillet af soyabønneolie.
Den tilhørende nyhed indenfor soyafyrfadslys refills er deres poser med 100 stk., der ikke inkluderer lysglas, hvis man allerede har de passende lysglas til deres fyrfadslys. Øko soyalys fra Soys Ecologist Candles indeholder hverken GMO, phthalater, petrokemi, palmeolie, hormoner, animalske produkter, pesticider, parabener eller andre giftstoffer, der normalt er forbundet med levende lys. Der bruges heller ikke soya fra regnskovsområder eller andre truede områder.
Mange astmatikere og allergikere har været tilfredse kunder i årevis, eftersom de godt kan tåle duftfrie soyafyrfadslys fra Soys Ecologist Candles. Selv folk der havde opgivet at kunne tåle levende lys, kan tåle deres duftfrie soyalys. Mange tåler endog deres naturlige soyaduftlys.
Af andre specielle egenskaber deres soyalys har, kan der nævnes, at de ikke tilsoder hverken vægge, møbler, gardiner, malerier eller andet. Spildt soya kan nemt tørres op med en klud og varmt vand, da det er et 100% rent naturprodukt. Fælles for alle deres soyalys er, at de er udviklede, designede og håndlavede i Danmark siden januar 2008. Men mest af alt er det deres kærlighed til naturen og miljøet, der er kernen i deres danske, håndlavede soyalys.
Relevant information
Info om Pure Collection
https://www.soysecologistcandles.dk/en/pure-collection
Soywax Standard Tealights Refill - Starter Pack
https://www.soysecologistcandles.dk/en/soywax-standard-tealights-refill-starter-pack
Soywax Standard Tealights Refill
https://www.soysecologistcandles.dk/en/soywax-standard-tealights-refill
Pressekontakt
Niina A. Frost
CEO & owner
+45 3977 5021