08/10-14
-
Pressemeddelelse
Ny prognose viser fortsat positive takter for byggebranchen i 2015
Byggeaktiviteten i 2015* forventes at vokse med 4% i forhold til 2014, der allerede nu må karakteriseres som et godt år for den danske byggebranche.
Væksten fortsætterCRM-Byggefakta's nye rapport 'Prognose 2015' viser fortsat en positiv udvikling for byggeaktiviteten i 2015. Rapporten er udarbejdet på baggrund af store mængder data, indsamlet og verificeret af CRM-Byggefaktas researchafdeling.
"2014 har vist overraskende vækst i den danske byggeaktivitet, og det ser ud til, at vi holder niveauet og kan se frem til yderligere vækst på 4% i 2015. Prognosen dækker 2.353 projekter i 2015 og det forventes, at der realiseres byggerier for knap 70 mia. kr. i Danmark til næste år. I reelle tal svarer det til projekter for 2,8 mia. kr. mere end i 2014. Dette er vel og mærke ekskl. Femern Bælt-forbindelsen, som omfatter fire store anlægsprojekter, der påbegyndes i 2015 med en samlet anlægssum på 32 mia. kr. Femern Bælt-forbindelsen behandles særskilt for ikke at skævvride prognosen for den øvrige byggebranche", fortæller direktør Jens Slott Johansen, CRM-Byggefakta.
2015 står i hospitalernes tegnPrognosen for 2015 viser fremgang for hovedgrupperne 'Boliger', der forventes at vokse med 3,6 mia. kr. i forhold til 2014, 'Sport og fritid' der vokser med 2,3 mia. kr., samt 'Butik, kontor og lager' der forventes at vokse med 2,8 mia. kr.
Fremgangen er dog mest markant inden for hovedgruppen 'Sundheds- og socialvæsnet', der vokser med hele 7,3 mia. kr. i 2015. Fremgangen betyder, at selvom vi ser en væsentlig tilbagegang for hovedgrupperne 'Skoler og uddannelse' og 'Anlæg' i 2015, så udvikler totalmarkedet sig stadig positivt.
Når man ser på bygherretyper, er det primært boligselskaberne og regionerne, der driver væksten i 2015. De private bygherrer er dog stadig de største og sidder på 44% af totalmarkedet i 2015.
Men der er store forskelle på, hvordan væksten fordeler sig i forhold til geografi og byggeart (nybyggeri eller renoveringer).
Prognose 2015 viser udviklingen for:
· Totalmarkedet og regioner
· Antal projekter og totale anlægssummer
· Projekter fordelt efter stadier og hovedgrupper
· Projekter fordelt efter byggeart (Nybyg, renovering, kombination & anlæg) både ift. hovedgrupper og bygherretyper
· Top-10 lister for bygherrer og aktører
· De største projekter i 2015
Desuden indeholder rapporten analyser og kommentarer til prognoserne for 2015 i forhold til byggeaktiviteten i 2014.
Prognose 2015 kan bestilles via www.byggefakta.dk/prognose2015
DatagrundlagPrognose 2015 er udarbejdet af CRM-Byggefakta, som er Danmarks førende leverandør af information om bygge- og anlægsprojekter. Rapportens data er trukket fra CRM-Byggefakta's projektdatabase, der indeholder detaljerede informationer om aktive, planlagte og afsluttede byggeprojekter. Rapporten er baseret på mere end 100.000 dataindsamlinger fra mere end 13.000 byggeprojekter. Rapporten dækker både offentlige og professionelle private projekter, og omfatter både ny-, til- og ombygninger samt ind- og udvendige renoveringer og anlægsarbejde. Tallene dækker ikke Hr. og Fru Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes. Metoden gør, at CRM-Byggefakta før nogen andre kan se ændringer i konjunkturer samt ændringer inden for hovedgrupperne og bygherretyperne.
Om Femern Bælt-forbindelsenI 2015 indledes danmarkshistoriens til dato største anlægsprojekt, Femern Bælt-Forbindelsen, for alvor. Der er allerede fuld gang i udbygningen af infrastrukturen og til efteråret 2015 begynder arbejdet for de fire store anlægsprojekter (Tunneludgravning og landopfyldning, Sydtunnelen, Nordtunnelen, Tunnelportaler og ramper) med en samlet anlægssum på 32 mia. kr. Et så omfattende projekt inden for et forholdsvist specialiseret område vil skævvride statistikken og kan sløre udviklingen for den øvrige byggebranche. Derfor behandles de fire projekter isoleret i forhold til Prognose 2015 for at sikre, at vi giver et retvisende billede af udviklingen i byggebranchen i 2015. Forberedelsen af infrastrukturen på land og de øvrige mindre anlægsarbejder indgår i rapporten på normal vis.
*Ekskl. Femern Bælt-forbindelsen.
Rapporten kan frit citeres med behørig kildeangivelse.