Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-13   -   Pressemeddelelse

Crossfit Aalborg indtager Løkken Strand

Den 10. august danner Løkken Strand rammen for Danmarks absolut største udendørs Crossfit-konkurrence, Beach Challenge 2013 - en holdkonkurrence med plads til i alt 80 hold. Hvert hold består af to personer og opdeles i herre- og damerække. Tilmeldingerne strømmer ind, og arrangøren Crossfit Aalborg håber på fuldt hus.

Crossfit er en træningsform, der i de senere år eksplosivt er steget i popularitet. Kort beskrevet er Crossfit et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, som udføres ved høj intensitet. Ideen hermed er at skabe optimering af fysiske egenskaber som udholdenhed, kondition, hurtighed, fleksibilitet og styrke. En del af den voksende popularitet hænger sammen med, at det er blevet in at være sund og fit, hvilket er en stor del af Crossfit-kulturen. For de fleste indebærer skiftet til Crossfit ikke kun et skift af træningsform, men i den grad også et skift mod en sundere livsstil.

"Jeg har valgt, at dyrke Crossfit, fordi det gør, at jeg fungerer optimalt og føler mig fuldstændigt fit. Afvekslingen, alsidigheden og anvendeligheden i livet generelt passer genialt til mig." - Thomas Rode Andersen

Crossfit Aalborg var Nordjyllands første Crossfit-center med opstart i 2009. Siden da er der sket meget på Gasværksvej, hvor der i år blev udvidet med en ekstra hal, således den store efterspørgsmål imødekommes. Udviklingen af konkurrencen "Beach Challenge" har medført, at der sidste år blev afholdt en dag fyldt med nerver, energi og ikke mindst godt humør, blandt både deltagere og de mange fremmødte tilskuere. I år er konkurrencen større end nogensinde, og hold fra landet over er tilmeldt.

I ægte Crossfit-ånd tilbyder Crossfit Aalborg gratis overnatningsmuligheder til de hold, der har brug for det.


Relevant information

http://crossfitaalborg.dk


Pressekontakt


Firma

Crossfit Aalborg ApS
Gasværksvej 30M
9000 Aalborg , Danmark

  25218330
  25218330

http://crossfitaalborg.dk

Modtag nyheder fra Crossfit Aalborg ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire