06/05-11
-
Pressemeddelelse
Kult-orgelkvartetten Apparat Organ Quartet udgives af Crunchy Frog
Crunchy Frog signer kult-orgelkvartetten Apparat Organ Quartet.I September udgives Pólýfònìa I Danmark og resten af Europa
Der findes ikke andre orgelkvartetter end Apparat Organ Quartet. I hvert fald ingen med fem medlemmer. Og i hvert fald ingen der på samme tid peger på Kraftwerk og Mötorhead som forbilleder. Hver en tone i AOQ er håndspillet. Hverken sequencere eller computere har været inde over. Bandet spiller, både live og på plade på keyboards fra deres massive samling af antik, analogt maskineri, som omfatter russiske synthezeisere og specialbyggede stueorgler, ARP's, Farfisas, Hammonds med funktionsfejl, vocoders og forskellige kredsløbs-ændrede Casio og Portasound keyboards. Bandet har sågar en fast aftale med renovationsmyndighederne i Reykjavik, som underretter bandet hver gang de støder på et gammelt orgel, eller keyboard.
Apparat Organ Quartet er som nævnt, på trods af navnet, et 5 personers band: 4 keyboardspillere og 1 trommeslager. Medlemmerne er, trommeslageren Arnar Geir Ómarsson (HAM, Funkstrasse, Rass), den prisvindende filmkomponist og solo artist Jóhann Jóhannsson (HAM), Reykjavik Kirke-organisten Hörður Bragason (Bruni BB, Oxsmá, JúpÃters.), MúsÃkvatur (Bag of Joys), og Úlfur Eldjárn, (Trabant, Kanada).
Nogle gange beskriver AOQ deres musik som "Maskinel Rock'n'Roll", og bandets lyd bevæger sig da også mellem dansable floor-fillers og headbangende hymner, alt sammen serveret i en mikstur af elektronika blandet med vocoders og robotstemmer samt hard rock beats garneret med smukke melankolske melodier. AOQ er ikke bange for at lyde som 70'ernes og 80'ernes episke stadion rock, men det er dog altid afstemt med bandets metronomiske Krautrock tilbøjeligheder. Numrene på Pólýfònìa giver meget i tråd med titlen skiftevis reminiscenser om så forskellige synth-influerede bands som Kraftwerk, Daft Punk, bob hund, Jean Michel Jarre, Air, Neu, Tangerine Dream, Stereolab, Beta Satan, superheroes, Vangelis og mange andre. Lyder det skizofrent? Det er det faktisk på ingen måde. Apparat Organ Quartet balancerer sikkert uden at være hverken navlepillende elektro-nørderi eller pompøs effektjageri.
AOQ udgav deres første album i 2002. Selv om det var en relativt lille udgivelse, modtog albummet entusiastiske anmeldelser og har siden opbygget en gedigen kult, godt hjulpet på vej af deres optræden i PBS tv serien Frontline i USA.
Siden udgivelsen af deres første album har AOQ turneret og spillet på adskillige venues og festivaler i Japan, USA, Rusland og Europa, blandt andet New York´s Central Park Summer Stage. Det tog bandet 8 år at følge op med albummet PólýfónÃa, som blev udsendt i slut 2010 til fantastiske anmeldelser i bandets hjemland Island.
Nu signer AOQ en aftale med Crunchy Frog for resten af verden hvor albummet udgives i september 2011. Før sommer udsendes forløbersinglen "Konami".
Relevant information
http://www.crunchy.dk
Firma
Crunchy Frog
Halmtorvet 29, bygning 12 A
1700 København V,
Danmark
33115411
26174206
http://www.crunchy.dk