13/05-09
-
Pressemeddelelse
Vi har indsamlet over 1 mio. kr.
For et år siden oprettede CULT A/S en fond til bekæmpelse af Brystkræft, CULT Fonden, det skete efter Kræftens Bekæmpelse i princippet ikke ville samarbejde med CULT. Kræftens bekæmpelse ville have sikkerhed for at CULT minimum betalte 500.000 kr. hvilket CULT ikke ville garantere
"Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer cirka en ud af ti.
Der påvises cirka 4.000 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvinders kræfttilfælde."
CULT Fonden har nu på et år indsamlet over 1 mio. kr. til bekæmpelse af Brystkræft. Pengene er kommet ind via 25 øre fra hver solgt CULT™ Cola, som hurtigt er blevet populær i hele landet, og fra et super samarbejde med Jack & Jones og ONLY, der producerede en T-shirt hvor hele overskuddet blev doneret til CULT Fonden. Projektet med T-shirten fik støtte fra en række kendte danskere. Bla. Anne Mette Rasmussen, stillede op i Go' Aften Danmark for at snakke om fonden og Joakim B Olsen, der flere gange også har været i TV med T-shirten. Listen var lang og inkluderede også Robert Hansen, Søs Egelind, Marianne Eihilt, Tina Lund, Morten Ankerdal, Medina, Vicki Berlin, Oliver Bjerrehus og mange flere.
Vi fortsætter
CULT Fonden er i gang med at finde ud af hvem der skal have den første donation og ser positivt på fremtiden.
"Vi forventer at indsamle over 1,5 mio. kr. i 2009. Vi vil være den organisation i Danmark der på sigt indsamler flest midler til bekæmpelse af brystkræft" siger Benedikte Koed-Jørgensen, formand for bestyrelsen
Alle er velkomne til at komme med forslag til hvem og hvad der skal støttes. Forslag modtages via www.CULT-Fonden.dk og behandles af bestyrelsen.
Om CULT Fonden
CULT Fonden er en selvejende institution, der har til formål at indsamle penge via sponsorater,
events, velgørenhedsmiddage og bidrag fra virksomheder og private. De indsamlede penge går
ubeskåret til forskning i, bekæmpelse af, eller information om brystkræft i Danmark.
Hver en indsamlet krone går ubeskåret til bekæmpelse af brystkræft i Danmark.
CULT Fondens penge administreres af bestyrelsen, som suverænt bestemmer hvem og hvad, indenfor brystkræft, der skal støttes økonomisk. Der ydes ikke støtte til enkelte patienters behandling. Bestyrelsen arbejder ulønnet, og de få udgifter, der er forbundet med driften af CULT Fonden, betales af CULT A/S.
Der føres revisionskontrol med CULT Fonden af Martinsen statsautoriseret revisonsaktieselskab, Gunhilds Plads 2, 7100 Vejle.
For yderligere information www.cultfonden.dk eller tlf.: 70 20 73 71.
Billedmateriale findes på www.CULT-Fonden.dk
Pressekontakt: Bestyrelsesformand Benedikte Koed-Jørgensen
Relevant information
http://www.cultfonden.dk