Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-10   -   Pressemeddelelse

CULT A/S i comedy project!

I fire dage spærrer CULT fem danske, upcoming comedystjerner inde i en lukket butik i Århus centrum, sammen med alt for meget MODJO®, en skuespiller og en kameramand! Der jammes, skrives, optages og produceres, hvilket gerne skulle resultere i mindst otte reklamefilm.

Dette spændende projekt udføres i forbindelse med lanceringen af et nyt cider produkt, MODJO®, et produkt som hører hjemme i en kategori, hvor CULT i forvejen har ramt plet med sine øvrige produkter.

CULT byder i samarbejde med Komikkontoret alle til at skyde projektet i Frederiksgade i gang mandag d. 29. marts, hvor skønne CULT MODJO® piger kommer og spreder stemning. Isbaren Manu byder på MODJO® is, og komikere samt skuespillere vil have mulighed for at komme med en sidste kommentar til offentligheden inden de placeres bag lås og slå. Der vil i alle fire dage være rig mulighed for at trykke næsen flad mod butiksruden og blive vidne til, hvordan en komiker arbejder, spiser og sover.

Frederiksgade i Århus bliver i dagene mandag d. 29. marts frem til torsdag d. 1. april til MODJO® Street, og flere lokale forretninger bakker op omkring projektet og støtter de unge komikere. Restaurant Kreta har plakater hængende i vinduet, Unoform Køkken har flaskerne stående i udstillingen, B&O butikken kører MODJO® film på deres skærme i butikken, og isbutikken Manu laver MODJO® is til den store guldmedalje.

Onsdag d. 31. marts holder CULT lancering hos Buddy Holly i Frederiksgade, og her slippes komikholdet ud af butikken for en kort bemærkning for at besøge diskoteket og evt. lave et par spændende optagelser på stedet.

Torsdag d. 1. april kl. 12.00 afholdes der en lille snigpremiere på filmene på de af B&O venligst udlånte storskærme i butikken i Frederiksgade 78c, hvor et lille lukket selskab af MODJO® tilhængere samt pressen får adgang.

MODJO® lanceres massivt på landets diskoteker hen over påsken, hvor ikke mindst de skønne CULT piger bidrager til at der bliver skruet helt op for festen og gæsterne bliver mødt af et nyt fortryllende, farverigt og helt uimodståeligt univers!

For meget MODJO® Fik mig til at tro jeg var påskeharen.... Men jeg er jo bare Tommy!

Vi ses i Frederiksgade 78c - 8000 Århus C!

Komikere & skuespiller:

Kasper Modjo Gross - Vinder af Danish Open 2009, vinder af Comedy Talent på kanal 6 og opvarmer for nogle af landets største komikere

Jonas Modjo Mogensen - Live fra Bremen og satire på Go FM

Ruben Modjo Søltoft - Vinder af Danish Open 2008 og Danmarks næste Comedystjerne på Kanal 6

Nikolaj Modjo Stokholm - Kendt fra Comedy Fight Club 4

Kim Modjo Andersen - Er bl.a. kendt fra TV2's "Scenen Er Din", hvor han i 2007 optrådte med sit Magiske Comedy show

Henriette Modjo Thuesen - Bl.a. kendt fra "Hvor Fanden er Herning".

Om CULT A/S
CULT, som i dag består af henholdsvis CULT A/S og CULT World ApS, blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen. Han drev et af Danmarks største diskoteker og havde brug for noget, der kunne bruges som drinksmixer, og som kunne få folk til at blive lidt længere på hans diskotek. CULT A/S har i dag, 12 år senere, en bred vifte af energiprodukter både med og uden alkohol. Virksomheden er beliggende i Risskov ved Århus og beskæftiger 28 fuldtidsmedarbejdere.

Relevant information

http://www.cult-party.com



Billeder


Pressekontakt


Firma

CULT A/S
Sindalsvej 5
8240 Risskov, Danmark

  70 20 73 71

http://www.cult.com

Modtag nyheder fra CULT A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire