08/12-10
-
Pressemeddelelse
CULT har været på forkant med mærkning af energidrikke i mere end et år!
I forbindelse med den aktuelle debat omkring mærkning af energidrikke, ønsker CULT A/S at understrege, at efter lempningen af lovgivningen i oktober 2009, hvor det blev tilladt at tilsætte 320 mg. Koffein pr. liter i energidrikke, ændrede CULT på eget initiativ ALLE emballager og påførte teksten: "Er ikke egnet til børn, gravide, ammende eller personer, som er overfølsomme overfor koffein".
CULT vælger at udsende denne pressemeddelelse fordi der både på TV og i flere medier i forbindelse med indslag eller artikler har været bragt billeder af CULT produkter, skønt disse er påført mærkning og har været mærket siden lovgivningen blev ændret.
Det er vigtigt for CULT at pointere at de gerne påtager sig rollen som den frække dreng i klassen med hensyn til deres markedsføring, men de forholder sig samtidig meget kritisk og detaljeorienteret i forhold til produkternes indhold og mærkning af emballage med henblik på at tilgodese forbrugeren bedst muligt.
Om CULT A/S
CULT, som i dag består af henholdsvis CULT A/S og CULT World ApS, blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen. Han drev et af Danmarks største diskoteker og havde brug for noget, der kunne bruges som drinksmixer, og som kunne få folk til at blive lidt længere på hans diskotek. CULT A/S har i dag, 12 år senere, en bred vifte af energiprodukter både med og uden alkohol.
Virksomheden er beliggende i Risskov ved Århus og beskæftiger 30 fuldtidsmedarbejdere.
Relevant information
http://www.cultenergy.com