Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-11   -   Pressemeddelelse

Konge på cidermarkedet - KAY-SAR på ølmarkedet!

Nu kan det være nok med kedelige øl. KAY-SAR er øl på den fede måde!

CULT er indehavere af flere af Danmarks stærkeste brands og har igennem de seneste år været i en rivende udvikling og haft adskillige succesfulde lanceringer af energidrikke og ciderprodukter. Nu har Risskov virksomheden sat sig endnu et mål: CULT vil gøre det trendy at drikke øl igen, og fra uge 4 vil dette helt nye og spændende produkt være at finde på markedet.
"Vi synes danskerne har fortjent en øl der er spændende, eksklusiv og anderledes. Vi har gjort et kæmpe forarbejde med dette produkt, og der er ikke en detalje i hverken design, univers eller smag, der er overladt til tilfældighederne" siger CULTs ejer, Brian Sørensen.
"This is the Beer" - er heller ikke noget tilfældigt slogan. CULT har aldrig været skræmt af Janteloven, og også KAY-SAR® Beer er overlegen. Der findes ikke et produkt magen til!
Energi er kendetegnene for alle CULTs produkter og derfor indeholder KAY-SAR®, som den eneste øl i Danmark, naturligvis også energi.

Øl branchen trænger til nytænkning.
"Alle vores kunder har taget godt imod produktet, synes det er super spændende og glæder sig til lanceringen, men vi er da helt klar over, at vi skal sætte alle sejl, for at blande os med de tunge drenge på et marked hvor salget oven i købet er faldet med 30 % hen over de sidste 10 år[1], så derfor bliver det også vores dyreste lancering nogensinde" fortsætter Brian Sørensen.

KAY-SAR® er en spændende og let drikkelig øl med en frisk og middelfyldt karakter udviklet af CULT i samarbejde med en af Tysklands top brygmestre. Flaskens udformning og design er helt unik. Flasken er designet til CULT af designeren Jens Vang, efter CULTs ønsker, og der er lagt stor vægt på, at flasken er flot at se på og lækker at røre ved. Flasken er udstyret med "twist off" kapsel og hver kapsel er udstyret med en ternings kombination, som gør det muligt at slå om, hvem der giver næste omgang.

Om CULT A/S
CULT, som i dag består af henholdsvis CULT A/S og CULT World ApS, blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen. Han drev et af Danmarks største diskoteker og havde brug for noget, der kunne bruges som drinksmixer, og som kunne få folk til at blive lidt længere på hans diskotek. CULT A/S har i dag, 13 år senere, en bred vifte af energiprodukter både med og uden alkohol og har flere gange kunnet bryste sig af at være markedsleder i cider/RTD kategorien på det danske marked.
Virksomheden er beliggende i Risskov ved Århus og beskæftiger 33 fuldtidsmedarbejdere.

Logoer og billeder kan downloades på: www.kay-sar.com eller på cult-party.com under presse. Direkte link: http://www.cult-party.com/cult/about/press

Relevant information

http://www.kay-sar.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

CULT A/S
Sindalsvej 5
8240 Risskov, Danmark

  70 20 73 71

http://www.cult.com

Modtag nyheder fra CULT A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater