12/11-11
-
Pressemeddelelse
Søvnløs i København - Cult Never Sleep er startet!
60 finalister checkede i går ind i Cult Never Sleep - Hvem holder sig vågen længst og vinder rejsen til New York?
Fredag d. 11. november kl. 12 checkede 60 finalister ind i Never Sleep live finalen i centrum af København. De kæmper om en rejse til New York for 2 personer - Den, som holder sig vågen længst, vinder.
Alle finalister har allerede tidligere holdt sig vågen i mindst 48 timer for at kvalificere sig til live finalen. Så ingen ved, hvor længe finalen reelt kommer til at vare.
Rammerne om finalen minder allermest om sovesalen på et børnehjem fra 50'erne stylet i CULT design. Der er både senge, bløde puder, varme tæpper og godnatsang, som frister til en lille lur. Men finalisterne får dog også hjælp til at holde sig vågne, f.eks. når de søde CULT piger iklædt sygeplejerskeuniform kigger forbi for at tjekke deres sundhedstilstand, og når Kong Knaldperlen og Kong Fissan kommer på royalt visit. Der er ikke sparet på underholdningen, som er af højeste CULT kaliber.
Finalisterne er, som et lille twist, sat til offentligt skue i et butikslokale ved Forum, så alle kan komme og følge finalen på tætteste hold. Desuden kan finalen følges live på www.neversleep.dk
Relevant information
http://www.neversleep.dk