01/03-11
-
Pressemeddelelse
Ny webportal åbner døren til 45.000 lejeboliger
Tirsdag den 1. marts 2011 kl. 12 åbnes døren til den nye webportal www.aarhusbolig.dk. Begivenheden markeres med en åbningsreception på ARoS Kunstmuseum. Portalen er et samarbejde mellem 16 almene boligforeninger i Aarhus.
Den nye webportal er resultatet af et samarbejde mellem de aarhusianske boligforeninger i Boligforeningernes Landsforenings 5. kreds. Med den nye portal får de boligsøgende østjyder direkte adgang til at søge mellem mere end 45.000 lejeboliger i Østjylland fra ét sted på internettet. Dermed er det blevet lettere at danne sig et overblik og finde frem til en passende lejebolig. Hvis det viser sig, at der er venteliste på den ønskede bolig, kan man også skrive sig op til boligerne via www.aarhusbolig.dk.
"Aarhus er en by i vækst, og hvert år flytter både nye studerende og ny arbejdskraft til byen. Det er afgørende for byens image, at vi kan give de mange tilflyttere en god oplevelse i forbindelse med boligsøgningen. Den nye webportal AARHUSbolig vil gøre det langt mere enkelt at søge mellem de ledige lejeboliger i Østjylland", fortæller kredsformanden for Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds John Jensen.
45.000 boliger at vælge mellem for 100 kr.
AARHUSbolig gør det også billigere at være boligsøgende i Østjylland, da man nu kun skal betale ét ventelistegebyr, selvom man ønsker at blive skrevet op til boliger i flere boligforeninger. Ventelistegebyret for AARHUSbolig er kun kr. 100, hvilket svarer til de administrative omkostninger, som er forbundet med at drive systemet.
"Med den fælles webportal er de boligsøgende nu kun et museklik væk fra deres kommende lejebolig. Projektet er det første af sin art i Danmark, men det vil ikke undre mig om boligforeningerne i andre danske byer får øje på den aarhusianske model, så boligsøgning også kan blive let andre steder i landet", slutter kredsformand John Jensen.
Webportalen www.aarhusbolig.dk lanceres ved en reception for involverede parter og presse på ARoS Kunstmuesum tirsdag den 1. marts 2011 kl. 11 - 13. For yderligere information om projektet kontakt formand John Jensen 87406710, joj@alboa, systemets funktion direktør Anders Rønnebro, 89313101, anr@aabnet.dk og om receptionen afdelingschef i BL Niels Sørensen 21413019, ns@bl.dk
Relevant information
http://www.aarhusbolig.dk
Firma
CZOO
Dannebrogsgade 8a
8000 Århus C,
Danmark
38 40 05 10
60 66 30 60
http://www.czoo.dk