Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/08-11   -   Pressemeddelelse

Boligjagten starter i Bella Centret

Se dig godt for på Almene Boligdage 2011. På messeområdet finder du måske en af de "herreløse nøgler", som viser vejen til Danmarks bedste leje-plads. Kom og prøv en banebrydende boligportal - og vind en iPad 2 - på Stand E-32 og E-33.

Søger du en lejebolig i Aarhus-området, kan du nøjes med at stå på én venteliste og betale ét gebyr - og samtidig søge blandt 45.000 boliger. Årsagen er webportalen AARHUSbolig.dk, der giver boligsøgende adgang til det enorme antal boliger fra ét og samme sted på internettet. En mulighed, der opstod, da 16 almene boligorganisationer i foråret indgik det første udlejningssamarbejde af sin art i Danmark.

"Vi har sat de boligsøgendes behov i centrum og gjort det meget mere enkelt at søge mellem lejeboligerne i Aarhus-området. Og meget billigere - for det koster kun 100 kroner om året at være tilmeldt AARHUSbolig.dk. For den pris får man som boligsøgende adgang til at skrive sig på én central venteliste, som dækker samtlige boliger i de 16 boligorganisationer," fortæller bestyrelsesformanden i AARHUSbolig, Søren Høgsberg.

Østjyderne har givet tilbuddet om nemmere og billigere boligsøgning en varm velkomst. Siden AARHUSbolig.dk blev lanceret den 1. marts 2011, har der været mere end 970.000 besøgende og over 27 millioner sidevisninger på hjemmesiden.
Vil du høre mere om et vellykket pionerprojekt inden for brugervenlig boligsøgning, så benyt lejligheden til at besøge AARHUSbolig på Almene Boligdage i Bella Centret den 2. og 3. september 2011. Du finder AARHUSbolig på Stand E-32 og E-33, hvor du blandt andet kan vinde en smart iPad 2, som blandt meget andet kan bruges til boligjagt på nettet.

AARHUSBOLIG.DK...
- er et udlejningssamarbejde mellem 16 østjyske boligorganisationer.
- giver dig adgang til at søge blandt 45.000 boliger fra én boligportal.
- betyder, at du kan nøjes med én venteliste og ét gebyr.
- er det første samarbejde af sin art i Danmark.

For yderligere information om AARHUSbolig, kontakt direktør i Arbejdernes Andels Boligforening Anders Rønnebro, 89313101

Relevant information

http://www.aarhusbolig.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

CZOO
Dannebrogsgade 8a
8000 Århus C, Danmark

  38 40 05 10
  60 66 30 60

http://www.czoo.dk

Modtag nyheder fra CZOO på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire