Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/03-04   -   Pressemeddelelse

Bonnier køber flere D&B virksomheder i Europa

Et af Bonnier Gruppens datterselskaber har indgået aftale med amerikanske D&B (Dun & Bradstreet) om at købe samlige D&B-virksomheder i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Østrig og Schweiz. Virksomhederne omsætter for over 320 mill. kroner årligt og beskæftiger mere end 370 medarbejdere.

Det svenske selskab Bonnier Business Information, der er en del af Bonnier Gruppen, har igen har haft den store tegnebog fremme. I december 2003 købte Bonnier D&Bs virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den seneste handel med de seks selskaber i Centraleuropa betyder, at Bonnier Business Information styrker sin position yderligere i Europa som leverandør af blandt andet virksomheds- og kreditinformationer.

- Tilgangen til internationale virksomheds- og kreditinformationer bliver stadig mere afgørende. D&B er uden tvivl den største egentlige globale spiller i den sammenhæng. Derfor er vi meget glade for, at D&B har valgt Bonnier som samarbejdspartner i nu 10 europæiske lande, fortæller adm. direktør Henning Larsen fra D&B i Danmark.

Med købet af de seneste D&B-virksomheder vil Bonnier Business Information desuden fungere som D&Bs strategiske partner i både Nord- og Centraleuropa i forbindelse med udviklingen af nye tjenester og styrkelsen af D&Bs internationale brand. Bonnier Business Information har i forvejen aktiviteter i alle de pågældende lande.

- Gennem vores eksisterende forretning står vi allerede meget stærkt på det europæiske marked. Handelen med D&B og deres omfattende databaser med virksomhedsinformationer vil yderligere styrke vores position, fortæller adm. direktør Lars Save fra Bonnier Business Information, der også glæder sig til et fortsat tæt samarbejde med amerikanske D&B.

Købet er betinget af myndighedernes accept og vil i givet fald blive gennemført i løbet af maj 2004.

D&B er verdens største leverandør af erhvervsinformation, og koncernens database rummer i dag detaljerede oplysninger om 81 millioner virksomheder, heraf 33 millioner i Europa. I Danmark rummer databasen aktuelle oplysninger om ca. 500.000 virksomheder.

Bonnier Business Information (BBI) er en af seks divisioner i Bonnier Gruppen og har aktiviteter i 18 lande med omkring 80 virksomheder, hvoraf mange enten er markedsledere eller hører til blandt de største på det enkelte område.

Relevant information

http://www.dnb.com/dk


Pressekontakt


Firma

D&B (Dun & Bradstreet Denmark A/S)
Tobaksvejen 21
2860 Søborg, Danmark

  36738000
  36738059

http://www.dnb.com/dk

Modtag nyheder fra D&B (Dun & Bradstreet Denmark A/S) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater