31/01-11
-
Pressemeddelelse
Danskere indtager 36 internationale byer
Danmark har for alvor taget globaliseringen til sig og benytter nu den internationale infrastruktur til at skabe nye muligheder for Danmark og danskere internationalt gennem et nyt initiativ kaldet Stambord.
Hver den første onsdag i måneden mødes danskere i 36 byer fordelt på seks kontinenter for netværke, dele lokal erfaring og skabe et socialt åndehul for danskere bosiddende i udlandet eller på gennemrejse.
Det er Danmarks største internationale forretningsnetværk DABGO der står bag Stambord. DABGO har over 8.000 medlemmer globalt. I 2008 startede DABGO det første Stambord i New York, og siden da har det med hjælp fra over 100 frivillige, veletablerede udeboende danskere spredt sig hastigt ud i alle verdenshjørner fra Cape Town til São Paulo, Tokyo, Los Angeles, Sydney og videre til London.
Deltagelse ved Stambord er gratis og åbent for alle danske forretningsfolk, om de er bosiddende i udlandet eller blot på gennemrejse, så er alle velkommen. Information om DABGO Stambord kan findes på www.dabgo.net. Stambord er en unik mulighed for på sine rejser til udlandet at møde lokale danskere som hjerteligt deler deres lokale erfaring og viden.
"Vores mål er at skabe en global netværksinfrastruktur for danskere lokalt og globalt, for derigennem at skabe flere muligheder for deling af viden, kontakter og erfaring" siger stifter af DABGO Jesper Løvendahl.
DABGO er Danmarks mest aktive internationale organisation med over 500 årlige gratis arrangementer internationalt.
Om DABGO:
DABGO netværket blev stiftet i New York, USA, i efteråret 2006, hvor Jesper Løvendahl tog initiativ til den første netværksgruppe. I Januar 2007 sluttede Dan Trampedach sig til som med-stifter, og netværket blev udvidet til et globalt initiativ. Målet var (og er) at bygge et globalt forretnings-/erhvervsnetværk - drevet af medlemmer på pro bono basis. DABGO vil være med til at sikre Danmark's globalisering og vende dansk brain drain til brain gain.
På blot 3 år har netværket nået en størrelse på 30 netværksgrupper og over 8.000 medlemmer - og drives af over 100 medlemmer.
Om stifterne:
Jesper Løvendahl, Stifter af DABGO
Jesper har over 10 års international erfaring fra ophold i Singapore, Tyskland og USA. Faglig erfaring fra finansieringsvirksomheder, IT og Internet, telesektoren og reklamebranchen i ledende stillinger indenfor Salg & Marketing.
Jesper bor på 6. år i USA, hvor han er medejer af Lion International Leasing, LLC og ejer af rådgivningsfirmaet Lovendahl Advisory som hjælper danske virksomheder ind på den amerikanske marked. Indtil fraflytning fra New York til Boca Raton, Florida, i august 2009 var han i fritiden Præsident for det danske handelskammer i New York ved siden af sit engagement i DABGO.
Dan Trampedach, Medstifter af DABGO
Dan har ligeledes over 10 års international erfaring fra ophold i Tyskland og Schweiz. Faglig erfaring er fra ledende stillinger i IT-branchen inden for telekommunikation og Internet.
Dan bor med sin familie på 5. år i Zürich, hvor han er medstifter og partner i Thomsen Trampedach GmbH, som er en konsulentvirksomhed i IT-branchen.
Relevant information
http://www.dabgo.net