15/09-11
-
Pressemeddelelse
Højrefløjen vinder stort ved uofficiel afstemning for udeboende danskere
Da vi som udeboende ikke har stemmeret ved folketingsvalget, har vi i DABGO (Danmarks største internationale forretningsnetværk med ca. 9.000 medlemmer) afholdt et uofficielt folketingsvalg for udeboende danskere.
"Grunden til at vi har afholdt dette valg er på baggrund af DABGO's mission om at skabe muligheder for danske erhvervsfolk og danske virksomheder internationalt. I den forbindelse mente vi at det kunne være interessant at tage temperaturen på indstillingen i udlandet hos stemmer som normalt ikke bliver hørt." udtaler stifter af DABGO Jesper Løvendahl.
Resultatet af det uofficielle valg blev en sejr til højrefløjen som fik samlet 65% af de ialt 1.425 stemmer. Download rapporten på www.dabgo.net.
"Vi håber at denne afstemning samt de mange kommentare fra de udeboende danskere kan give nogle klare budskaber og input fra Danmark set udefra. Input fra danskere som begår sig dagligt med de erhvervsmæssige udfordringer som Danmark vil møde i den globale konkurrence. Dette input mener vi kan have stor værdi for politikerne, dansk erhvervsliv og organisationer."
Afstemning handler ikke så meget om stemmeret, men mere om at erkende at der er mange udeboende danskere som gerne vil gøre en forskel for Danmark, og at det er vigtigt at vi som nation gør aktivt brug af Danmarks sociale globale kapital. Det er målet med DABGO at vi sammen bygger en infrastruktur for at de udeboende danskeres erfaring, kontakter og viden kan blive delt med dansk erhvervsliv, så vi sammen kan skabe endnu større succes internationalt, flere arbejdspladser og få flere danske virksomheder introduceret på den internationale arena. Det gør vi bedst ved at lytte og trække på dem som allerede er der ude."
DABGO blev stiftet i 2006 i New York af Jesper Løvendahl og bragt internationalt i samarbejde med medstifter Dan Trampedach. Netværket har i dag over 9.000 medlemmer fordelt på 25 grupper globalt. DABGO er en non-for-profit organisation hvor det er gratis at blive medlem. Netværket drives af 100 frivillige, og arrangere 500 til 600 årlige arrangementer. Hver den første onsdag i måneden mødes danske erhvervsfolk til networking ved DABGO Stambord som afholdes i ca. 40 forskellige byer på tværs af 6 kontinenter. Stambord er gratis at deltage ved og åbent for alle danske erhvervsfolk.
Se mere information om DABGO på www.dabgo.net
Relevant information
http://www.dabgo.net