Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/02-08   -   Pressemeddelelse

Sarian Systems udpeger Daimler Mobile Partner som autoriseret distributør af deres avancerede WAN routere i Danmark

På Sarians Partner Event 2008 i Prag 29. - 31. januar 2008, fik salgsdirektør Torben Deleuran, Daimler Mobile Partner, overrakt en statuette i glas som synligt bevis på etableringen af det strategiske samarbejde.

Daimler Mobile Partner er pioner og markedsleder på det danske marked indenfor distribution af datakort og routere til WAN-kommunikation via mobilt bredbånd, siger Patrick Robinson, chef for Sarian's partnerafdeling. Samtidigt har Daimler Mobile Partner en god kontakt til danske teleselskaber, et veludbygget forhandlernet i it og tele sektoren og har kompetence til at udvikle salget i Danmark, fortsætter han.

Sarian er på få år blevet markedsleder inden for IP-baserede routere til kritiske applikationer. Vi er derfor glade og stolte over samarbejdet, som vi forventer os meget af i den kommende tid, siger salgsdirektør hos Daimler Mobile Partner, Torben Deleuran. Især indenfor trådløs WAN-kommunikation er vi i øjeblikket vidne til en massiv udvikling hvor vi på en gang ser, at den geografiske dækning bliver bedre og bedre, hastigheden stiger måned for måned samtidigt med at priserne på data-abonnementer falder", siger Torben Deleuran.

Sarian har udviklet routere, der rummer meget store muligheder. Jeg kender mange IT-chefer, som vil være glade for at kunne etablere en løsning som betyder, at man automatisk bliver adviseret, hvis en foruddefineret hændelse indtræffer, siger Torben Deleuran. F.eks. kunne man forestille sig, at IT-chefen modtager en sms, som siger: Alarm fra din Sarian router: ADSL-linien er afbrudt, vi har automatisk koblet over på mobilt bredbånd.

Sarian System Ltd. er et engelsk firma, som producerer IP-baserede routere samt overvågnings software og tilbehør.

Sarian's routere anvendes allerede hos større danske virksomheder og Sarian har en meget lang referenceliste over virksomheder inden for den finansielle sektor, lotteri/spil, politi, forsvar og statsejede institutioner og Sarian har en installeret base på mere end 100.000 routere.

Daimler Mobile Partner er markedsledende indenfor trådløs WAN-kommunikation og har et komplet sortiment af produkter, som gør det muligt være i kontakt med sine IT-systemer overalt via trådløse opkoblinger.

Yderligere information:
Torben Astrup Deleuran, salgsdirektør, Daimler Mobile Partner ApS, +45 2221 6732
Patrick Robinson, Head of Strategic Business Development, Sarian Systems Ltd, +44 7717 342660.

Relevant information

http://www.mobile.daimler.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

DMP
Søvej 17 A 1
2880 Bagsværd, Danmark

  +45 44 50 36 50
  +45 44 50 36 41


Modtag nyheder fra DMP ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire