Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-08   -   Pressemeddelelse

Samarbejde mellem dkMobilCenter og Daimler Mobile Partner

dkMobilCenter undertegner samarbejdsaftale omkring datakommunikation via mobilt bredbånd

dkMobilCenter har underskrevet en samarbejdsaftale med Daimler Mobile Partner, som skal levere kommunikationsprodukter til mobile bredbåndsløsninger.
dkMobilCenter kæden, er en uafhængig kæde, som samarbejder med en lang række partnere bestående af teleoperatører, hardwareproducenter, softwareproducenter, installationspartnere m.v.

Virksomheden udbyder løsninger, der omfatter totale kommunikationsløsninger, som gør erhvervslivet mobilt indenfor Mobilitet, IT og Telekommunikation.

dkMobilCenter påpeger, at det strategiske samarbejde med Daimler Mobile Partner er indgået fordi der ligger meget store muligheder inden for brug af mobile opkoblinger til datatransmission.

"”Når vi taler om datakort og routere til WAN-kommunikation via mobilt bredbånd er Daimler Mobile Partner en helt klar markedsleder, siger Connie Duedahl, administrerende direktør hos dkMobilCenter. Daimler Mobile Partner har nogle meget stærke produkter og samtidig stor kompetence til at kunne uddanne og rådgive vores salgsorganisation, fortsætter hun.

"”Vi er både stolte og glade for samarbejdsaftalen med dkMobilCenter, siger salgsdirektør hos Daimler Mobile Partner, Torben Deleuran. dkMobilCenter har en god salgsorganisation og er meget løsningsfokuserede. Derfor er de en idéel samarbejdspartner til projekter, hvor det drejer sig om mobilt bredbånd, siger Torben Deleuran.

dkMobilCenter er en landsdækkende kæde med lokale centre, der servicerer virksomheder i Danmark, med totale kommunikationsløsninger. Løsningerne baserer sig på kundernes behov, og den nødvendige professionelle rådgivning helt frem til implementering og drift af løsningen, sikres via høj grad af kompetence fra medarbejdere som har været i branchen gennem en længere årrække.

dkMobilCenter består allerede i dag af flere centre, herunder landets største Mobil Center i Ballerup med mere end 10 års erfaring indenfor kommunikationsløsninger og dkMobilCenter København, som er placeret på Frederiksberg. På sydsjælland findes en ny afdeling i Bandholm, ligesom der nu er etableret en afdeling i Kolding. Desuden er tilknyttet en række konsulenter, som dækker den øvrige del af Danmark.

Daimler Mobile Partner har et komplet sortiment af produkter, som gør det muligt være i kontakt med sine IT-systemer overalt via trådløse opkoblinger. Virksomhedens sortiment omfatter således datakort, routere og antenner i alle afskygninger.

- Fremtiden er trådløs, siger Torben Deleuran. Tiden er vokset fra løsninger, som gjorde os afhængige af adgang til et netværkstik i væggen. Nu om dage kan man udføre sine arbejdsopgaver lige så godt fra en café på Corfu som fra et kontor i København. Det kræver blot de rigtige løsninger og dem glæder vi os til at levere i samarbejde med dkMobilCenter.

Yderligere informationer:
Connie Duedahl, dkMobilCenter telefon 8832 1100

Relevant information

http://www,mobile.daimler.dk


Pressekontakt


Firma

DMP
Søvej 17 A 1
2880 Bagsværd, Danmark

  +45 44 50 36 50
  +45 44 50 36 41


Modtag nyheder fra DMP ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire