Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-13   -   Pressemeddelelse

Rudersdal Kommune og københavnske strygere får årets Musikskolepriser

Kammerorkestret Zapolski Strygerne fra Københavns Musikskole og Rudersdal Kommune er kåret som modtagere af Dansk Musikskolesammenslutnings Musikskolepriser 2013.

Zapolski Strygerne fra Københavns Musikskole får prisen som Årets Musikskoleensemble som anerkendelse af ensemblets ekstraordinært høje niveau, som gør, at ensemblet må betragtes som et af landets bedste indenfor sin genre. En position, som er opnået gennem et helt særligt engagement, ambitiøse prioriteringer, stor koncertaktivitet og en høj grad af fællesskabsfølelse.

Årets Musikskolekommune 2013 bliver Rudersdal Kommune som anerkendelse af, at kommunen har støttet et enestående og vellykket samarbejde mellem folkeskoleklasser, musikskoleensembler og lokale komponister med fokus på det skabende element: Samarbejdsprojektet "Børn og unge spiller ny musik".

Det er 13. gang, at Dansk Musikskolesammenslutning, DAMUSA, uddeler Årets Musikskolepriser, som foruden æren består af en skulptur af Rudersdal-skulptøren Bent Madsen og et diplom til Årets Musikskolekommune og 10.000 kroner og diplom til Årets Musikskoleensemble.

Musikskolernes bestyrelser har i 2013 indstillet mange kvalificerede kandidater til priserne, og det har været inspirerende for DAMUSAs bestyrelse at følge det store arbejde, der foregår rundt om i landets musikskoler. Det er absolut flere priser værdigt, men bestyrelsen mener med valget af dette års prismodtagere at have fundet frem til to kvalificerede, ambitiøse og nytænkende kandidater.

DAMUSAs formand Per Krogh Hansen overækker priserne søndag den 5. maj kl. 15 på Plænen i Tivoli i forbindelse med Musikskoledage i Tivoli. Rudersdals borgmester Jens Ive modtager prisen for Årets Musikskolekommune 2013, og sangerne Marina Eiland og Turi Schæffer fra Rudersdal Musikskole kvitterer musikalsk på Rudersdal Kommunes vegne.
Også Zapolski Strygerne fra Københavns Musikskole kvitterer musikalsk, når de sammen med ensemblets markante dirigent, violinist og komponist Alexandre Zapolski får overrakt prisen som Årets Musikskoleensemble 2013.

Relevant information

http://www.damusa.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

DAMUSA
C/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A
4550 Asnæs, Danmark

  +45 28 93 19 69

http://www.damusa.dk

Modtag nyheder fra DAMUSA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire