Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-13   -   Pressemeddelelse

Ny generalsekretær for DAMUSA

Dansk Musikskole-sammenslutning, DAMUSA, har ansat den 41-årige Nina Ulf Jørgensen som ny generalsekretær. Hun afløser Poul Thunbo, der efter fem år på posten har fået mulighed for både at administrere og undervise som souschef for musikskolen i Odsherred.

Nina Ulf Jørgensen er meget optaget af musikskolernes betydning for den enkelte elev, og skolernes rolle i samfundet ligger hende meget på sinde.

"At videreføre og videreudvikle DAMUSAs rolle i musikskoleverdenen og på den politiske arena bliver en spændende opgave," siger Nina Ulf Jørgensen, der tidligere har været en del af ledelsen i bl.a. Helsingør Musikskole og været ansat ved DR Symfoniorkestret og på Rytmisk Musikkonservatorium.

Der venter den nye generalsekretær en række vigtige opgaver, blandt andet set i lyset af den nye aftale på skoleområdet, men også i forhold til fortsat at sikre musikskolerne og deres elever en stemme i det politiske system, lyder det fra formanden for DAMUSAs bestyrelse, Per Krogh Hansen, Kolding.

Og den er Nina Ulf Jørgensen helt med på: "Tæt samarbejde og erfaringsudveksling er altafgørende, for at musik-og kulturskolerne kan fremstå som en stærk spiller på området. Hvis DAMUSA fortsat skal påvirke den politiske dagsorden og styrke den lydhørhed, som foreningen har opnået, må det ske i konstruktiv dialog med de øvrige aktører på området," siger Nina Ulf Jørgensen, som derudover ser, at DAMUSA har en særlig pligt til at støtte og udvikle brugerengagementet i de enkelte musikskoler, styrke bruger-demokratiet og samle og udbrede de gode erfaringer fra de musikskoler, hvor bestyrelsesarbejdet, forældre-engagementet og ikke mindst elevindflydelsen er stærk.

Den afgående generalsekretær, Poul Thunbo, skal tilbage til sin arbejdsplads på Odsherred Musikskole, hvor han er souschef og har fået mulighed for at undervise i sit instrument, guitar - og han er helt tryg ved at overlade stafetten til Nina Ulf Jørgensen.

"Med Nina får DAMUSA en energisk kommentator, dygtig administrator og inspirator med masser af erfaring fra musikskoleverdenen og musiklivet."

Udover sin musikvidenskabelige uddannelse fra Københavns Universitet og studier i moderne kultur og kulturformidling har Nina erfaringer fra bl.a. Musik & Ungdom, Musikskoledage i Tivoli og Storstrøms Kammerensemble.

Nina Ulf Jørgensen bor i Vanløse sammen med musiker og sanger Michael Sunding.
Fakta:
* DAMUSA, Dansk Musikskolesammenslutning, er musik- og kulturskolernes landsorganisation.
* DAMUSA er dannet i 1994.
* DAMUSA er en uafhængig brugerorganisation, som i sin bestyrelse har repræsentanter for både brugere af musikskoler, de ansatte og ledere.
* DAMUSA er høringspart i forbindelse med blandt andet lovgivning på musikskoleområdet.
* DAMUSA er medlem af Europæisk Musikskole Union samt Nordisk Musik- og Kulturskoleunion.
* 90 ud af 98 af de kommunale musik- og kulturskoler er med i DAMUSA.
* Der er over 105.000 elever i de danske kommunale musikskoler.

Billedtekst: Nina Ulf Jørgensen, 41 år, er ny generalsekretær for de danske musikskoler i landsorganisationen DAMUSA.


Relevant information

http://www.damusa.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

DAMUSA
C/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A
4550 Asnæs, Danmark

  +45 28 93 19 69

http://www.damusa.dk

Modtag nyheder fra DAMUSA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire