14/11-08
-
Pressemeddelelse
Ny teknologi gør livet lettere på de danske arbejdspladser
Ny teknologi kommer kunderne til undsætning ved tvungen udskiftning af frankeringsmaskiner.
Alle frankeringsmaskiner skal udskiftes inden udgangen af 2009. Det har Post Danmark bebudet. Derfor lancerer Danastar ApS den nye Frama Matrix-serie, der dækker alle frankeringsbehov fra de mindre virksomheder og helt op til de største koncerner og statslige organisationer - selvfølgelig med brugervenligheden i centrum.
I mere end tre år har den verdensomspændende Schweiziske virksomhed Frama AG arbejdet på at indføre en ny løsning, der er skræddersyet til det danske marked - og Sales & Marketing Manager fra Frama AG, Matthias Leuenberger, er yderst tilfreds med det nye produkt:
"Vi forventer, at Matrix-serien vil gøre en afgørende forskel, når danske virksomheder i den kommende tid skal vælge nyt frankeringsudstyr. Vi har haft brugerne i fokus, og Frama Matrix-serien er designet, så den kan bruges af alle. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at brugerne ikke vil besværes med for mange knapper og indviklede brugermanualer. Og vores nye touch screen, sikrer derfor en nem og forståelig betjening. Et enkelt tryk er nok til at indstille den korrekte porto. Med vores ComTouch™ koncept har vi en afgørende faktor som bringer os flere hestehoveder foran vores konkurrenter," siger han.
Hos Danastar ApS, der forhandler Frama Matrix-serien, har salgsdirektør, Christian Seidenfaden, ligeledes store forventninger til det den nye serie.
"Det er afgørende, at det er nemt, og at vores kunder er tilfredse. Men det er også værd at bemærke, at den nye Frama Matrix-serie er forberedt til den stregkode frankering, som er kendt fra andre europæiske lande - dette gør Matrix-serien til en langsigtet og fremtidssikret investering."
Fakta om Danastar ApS:
Danastar ApS har importeret og forhandlet Frama frankeringsmaskiner i mere end 50 år, hvilket gør Danastar ApS til landets ældste leverandør af frankeringsmaskiner. Nøglen til Danastar's succes er de håndsamlede kvalitetsmaskiner fra Schweiz og den personlige rådgivning af den store kundeskare i Danmark. Post Danmark har netop foretaget en uvildig undersøgelse af frankeringskunders tilfredshed, som placerer Danastar helt i top. Danastar har forhandlere i alle dele af Danmark, samt på Færøerne og Grønland.
Fakta om Credit Lock:
Credit Lock er Post Danmarks ny afregningssystem for frankeringsmaskiner og er obligatorisk for alle Post Danmarks frankeringskunder fra 31. december 2009. Portoforbruget afregnes herefter over en telefonlinje. Credit Lock giver samtidig mulighed for online softwareopdatering af Frama frankeringsmaskiner, som dermed altid har de nyeste portotakster installeret.
Relevant information
http://www.danastar.dk