05/06-13
-
Pressemeddelelse
DanaWeb stormer frem
Mens mange virksomheder har måttet dreje nøglen om under finanskrisen, har webbureauet DanaWeb år efter år præsteret at levere et positivt regnskab med stigende vækst. Årsrapporten for 2012 viser, at tendensen fortsætter.
2012 blev endnu et år i DanaWebs historie, hvor der var grund til at lade champagnepropperne springe. Med en bruttofortjeneste på 66,5 mio. kr., en egenkapital på 14, 3 mio. kr. og et samlet resultat før skat på 16,1 mio. kr. kan webbureauet for 10. år i træk fremvise et positivt regnskab.
Det skyldes en generel salgsmæssig vækst som følge af stigende tilfredshed blandt virksomhedens 10.000 kunder, siger Kenneth Stampe, partner i DanaWeb:
"Vi har en loyal kundeskare, hvor mange af kunderne har været hos os i flere år på grund af vores solide produkter og vores gode kundeservice. Kunderne har skabt et rigtig godt fundament, som har betydet, at det har været muligt for os at holde et lavt prisniveau og en service i topklasse".
Kvalitet til konkurrencedygtige priser
Ifølge Kenneth Stampe skyldes væksten også, at webbureauet udvikler sig sammen med markedet, og at de i virksomheden lægger stor vægt på hele tiden at kunne tilbyde de produkter, som er mest relevant for kunderne.
"Vores kunder efterspørger god kvalitet til konkurrencedygtige priser, og det får de hos os. Derudover har flere af kunderne tidligere brændt fingrene hos leverandører, som har måttet lukke ned på grund af krisen. Vi ved, at mange af vores kunder har valgt os, fordi de kan aflæse af vores markedsposition, at vi ikke er væk i morgen", siger Kenneth Stampe.
Væksten fortsætter
Bruttofortjenesten var sidste år på 59,7 mio. kr., mens egenkapitalen lød på 14,3 mio. kr. Det vil sige en stigning i førstnævnte på godt 7 mio. kr. og en øget egenkapital på 16.000 kr. Det samlede resultat før skat landede i 2011 på 17,3 mio. kr., hvilket dermed var en smule højere end i 2012. Det skyldes øgede afskrivninger på blandt andet udviklingsomkostninger og forhøjede lønomkostninger, men det bekymrer ikke Kenneth Stampe:
"Allerede i første kvartal har vi præsteret rigtig godt i forhold til vores samlede forventninger for 2013. Vi fastlagde i 2012 nogle retningslinjer for, hvad der skal være med til at sikre væksten i år, og dem er vi godt i gang med at indfri", siger partneren.
Fakta om DanaWeb
· DanaWeb blev etableret i 2003 af Kenneth Stampe og Christian Madsen med det formål at levere brugervenlige hjemmesideløsninger til små og mellemstore virksomheder.
· Siden etableringen er virksomheden vokset støt og har nu - udover hovedkontoret i Herlev - både afdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Sverige.
· DanaWeb tæller omkring 150 fuldtidsansatte, hvilket er en markant stigning i forhold til for bare to år siden, hvor tallet lød på godt 125.
· Webbureauet kan nu kalde sig Danmarks største udbyder af hjemmesider til det danske erhvervsliv.
· DanaWeb blev i 2011 udnævnt til Gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen.
Læs mere om DanaWeb og deres produkter som hjemmesidelæsninger, SEO, mobilsites og andre, på www.danaweb.dk.
Regnskabet for 2012 kan findes på http://www.danaweb.dk/nyheder/regnskab-2012.html.
Relevant information
http://www.danaweb.dk