Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-10   -   Pressemeddelelse

DanBolig sælger din bolig - ellers er det gratis

Flere af DanBolig-kædens ejendomsmæglere har længe tilbudt 'Solgt eller gratis'. Nu gælder det imidlertid i alle kædens butikker.

Fra i dag, den 15. februar, er 'Solgt eller gratis' for alvor tilbage i DanBoligs butikker over hele landet. Hvis DanBolig - mod forventning - ikke får solgt boligen, slipper sælger helt for at betale til sin ejendomsmægler.

Hidtil har det været op til hver enkelt af DanBoligs mæglere, om han eller hun ville tilbyde 'Solgt eller gratis'.

Nu gælder tilbuddet imidlertid over alt i landet - man skal bare sætte sit hus til salg senest den 30. april.

"Vi føler os sikre på, at vi kan sælge vores kunders boliger. Derfor skal man ikke betale os en øre, hvis ikke det lykkes at få solgt gennem en af vores butikker", fastslår direktør hos DanBolig Hans-Erik Pedersen.

Han understreger dog, at udgifterne til tilstandsrapport og energimærke ikke er omfattet af 'Solgt eller gratis'.

"Tilstandsrapport og energimærke er lovpligtigt, og kunden betaler direkte til den bygningssagkyndige, der gennemgår ens bolig, før den sættes til salg - de udgifter har vi derfor ikke indflydelse på. Men alle vores ydelser er naturligvis gratis, hvis ikke vi formår at sælge boligen", siger Hans-Erik Pedersen.

Selv om boligmarkedet flere steder er kommet ud af dødvandet, så er det stadig nedadgående i mange dele af landet. Men DanBolig er overbevist om, at det - i fællesskab med kunderne - kan lade sig gøre at sælge lejligheden eller huset.

"Kunderne kan vælge mellem syv forskellige salgsformer, blandt andet hvis man selv har en køber til sin bolig eller endnu ikke helt har besluttet sig for at sælge. Det sikrer fleksibiliteten for den enkelte. Samtidig sørger vi for at orientere kunderne grundigt om alt fra start til slut. Sagsforløbet skal hele tiden være synligt og dialogen i top. Så skal vi nok få solgt boligen.", fastslår Hans-Erik Pedersen.

Tilstandsrapport og energimærke er lovpligtigt og derfor ikke omfattet af 'Solgt eller gratis'.

Relevant information

http://www.danbolig.dk


Pressekontakt


Firma

DanBolig A/S
Nørre Voldgade 21, 2. sal.
1358 - København K , Danmark

  3840 0410
  6120 4581

http://www.danbolig.dk

Modtag nyheder fra DanBolig A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater