Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/02-13   -   Pressemeddelelse

Nøglen til fremtidens succes findes i vores DNA

DanDomain A/S stiller skarpt på sit DNA for at finde nøglen til yderligere succes. Virksomheden justerer derfor sin strategi for at gendyrke sine kerneværdier. Med strategiskiftet sker der samtidig udskiftning i direktørstolen.

DanDomain A/S, med hovedsæde i Randers, er en af Danmarks mest succesfulde virksomheder indenfor domæneregistrering, hosting, e-handel og IT-outsourcing.

Virksomheden har, i de 14 år den har eksistereret, haft succes og oplevet stor vækst. Dog er DanDomain A/S bevidst om, at denne succes ikke er noget der blot forsætter af sig selv, men at konstant forandringsvillighed og tilpasningsevne er nødvendig, for fortsat at skabe vækst.

"Med 55 medarbejdere er det nødvendigt at sikre en klar og tydelig kultur, så vi i alle henseender agerer på samme måde i forhold til kunderne og vores omgivelser. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder har en klar oplevelse og følelse af hvilke værdier vi står for. Hvad der er vores DNA og eksistensberettigelse.

Vi har derfor foretaget nødvendige justeringer i vores fremtidige strategi, der betyder at vi vil fokusere endnu mere på vores kerneværdier. Det handler om, at vi på nogle områder skal genfinde os selv og fokusere endnu mere på det, som vi har bygget vores succes op omkring, men også at vi skal tilpasse vores organisation og strategi til vores værdier, frem for det modsatte, som ofte sker når virksomheder vokser.

Med andre ord skal DanDomain's DNA være det bærende i vores fremtidige strategi", forklarer partner og ny adm. direktør Ronnie Bach Nielsen.

Der er ingen tvivl om, at der er bred opbakning til planen hos såvel medarbejdere, bestyrelse og ejerkreds.

"Som entreprenører og stiftere af DanDomain er virksomhedens DNA i høj grad lig med nogle helt fundamentale værdier og overbevisninger, som vi står for. Det er derfor naturligt, at vi selv trækker i arbejdstøjet for at sikre, at vi eksekverer strategien i den rigtige retning. Dette er baggrunden for at netop en af de oprindelige medstiftere overtager stillingen som adm. direktør", udtaler partner Ken Boye.

Med det genfundne fokus på DanDomains DNA, er virksomheden klar til at fortsætte sin klare mission om at sikre sine kunder solide og brugervenlige hosting-ydelser, kombineret med markedets bedste service. Alle funderet i virksomhedens kerneværdier.
DanDomain A/S vil som følge af den nye strategiretning inden længe udvide den strategiske ledelse af virksomheden med yderligere kompetencer, der styrker dette.

Relevant information

http://www.dandomain.dk


Pressekontakt


Firma

DanDomain A/S
Normansvej 1
8920 Randers NV, Danmark

  +45 87 77 90 45
  +45 21 60 34 86

http://www.dandomain.dk

Modtag nyheder fra DanDomain A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater