Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-13   -   Pressemeddelelse

Danfoss underskriver rekordstor kommerciel aftale med kinesisk millionby

Danfoss og den kinesiske millionby Anshan indgår rekordstor kommerciel aftale og bekræfter historisk samarbejde om at gøre Anshan verdensførende inden for fjernvarme.

Share on facebook Share on twitter Share on email Share on print More Sharing Services
Efter et års grundig planlægning har Danfoss underskrevet en vigtig kontrakt med Danfoss' mangeårige samarbejdspartnere i Anshan om levering af en omfattende fjernvarmeløsning til en værdi på flere hundrede millioner kroner. Kontrakten er den hidtil største, som Danfoss' fjernvarmedivision har indgået i Kina, og det er aftalt, at det nye fjernvarmesystem vil blive leveret over en periode på tre år. COWI, som er Danfoss' strategiske partner i Kina, understøtter forberedelsen og implementeringen af projektet.

Takket være Danfoss' løsning vil de mere end 1,8 millioner indbyggere i Anshan nyde godt af en mere stabil fjernvarmetilførsel, betydeligt renere luft og forbedret indendørs klima. Derudover bliver Anshan den første by i Kina, der bruger fjernvarme i stort omfang til at opvarme brugsvand.

Det nye fjernvarmesystem vil anvende uudnyttet spildvarme fra et lokalt stålværk og gøre Anshan i stand til at reducere energiforbruget samt CO2-udledningerne med op til 240.000 ton årligt. "Anshan bliver en rollemodel, hvor Danfoss kan fremvise førende energibesparende fjernvarmeløsninger. Projektet bliver det første af sin art i Kina, og det har allerede fået opmærksomhed fra mange andre bystyrer," siger Atli Benonysson, Vice President, Danfoss District Energy.

Energieffektiviseringsprojektet vil blive udført i tæt samarbejde med bystyret i Anshan, Qianfeng District Heating Company og AnGang Steel. "Vi ser frem til projektet, fordi de vigtigste institutioner i Anshan går sammen om at skabe et væsentligt bedre miljø for vores borgere," siger viceborgmester Zhang Shichao, Anshan Municipality. Han tilføjer: "Danfoss spiller en vigtig rolle i bystyrets bestræbelser på at nå dets mål om at gøre Anshan til verdensførende inden for fjernvarme."

For at kunne følge med den øgede efterspørgsel efter energieffektive løsninger i Kina udvider Danfoss nu sin fabrik i Anshan. "Vi er glade for at få denne mulighed for at udvide vores fjernvarmeforretning i Kina, fordi det vil betyde, at vi på basis af de erfaringer, vi gør os i Anshan, kan intensivere vores samarbejde med andre kinesiske byer om at optimere deres fjernvarmenet," siger Lars Tveen, President, Danfoss District Energy.

Indgåelsen af kontrakten markerer en vigtig milepæl i samarbejdet mellem Danfoss og Anshan, da den bekræfter den strategiske samarbejdsaftale, som blev underskrevet af Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss, og Anshan Municipality i forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.

For flere oplysninger:
Lars Tveen, President, Danfoss District Energy, tlf. 7488 2142 / 2146 9456
Jonna Senger, Communication Advisor, Danfoss District Energy, tlf. 7488 2038 / 4021 0787

Relevant information

http://www.danfoss.com


Pressekontakt


Firma

Danfoss A/S
Nordborgvej 81
6430 Nordborg, Danmark

  7488 5813

http://www.danfoss.com

Modtag nyheder fra Danfoss A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater