Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/10-15   -   Pressemeddelelse

Danfoss køber hollandsk software-virksomhed

Danfoss har netop købt den hollandske software-virksomhed, Advitronic Engineering B.V. Virksomheden holder til i byen Giessen i Holland og er grundlagt i 2004. Med købet styrker Danfoss sin position i forhold til digitale trends som "Internet of Things" og "Connectivity", denne gang inden for supermarkedernes kølesystemer.

Investeringen i Advitronic Engineering sker som led i et strategisk fokus på at styrke Danfoss' portefølje inden for køling i supermarkeder. Overblik over alle relevante data i supermarkedet er nemlig helt afgørende for at kunne sælge ydelser som overvågning og styring af kølesystemerne. Advitronic Engineering har udviklet produkter, der gør det muligt at indsamle data på tværs af de forskellige styresystemer.

"De færreste tænker nok over det, men et supermarked er faktisk et meget komplekst system med forskellige køle- og varmeinstallationer. Jo mere intelligent man kan styre installationerne i supermarkederne, jo bedre muligheder giver vi vores kunder for at optimere og spare energi. Vi er verdensførende i dag, og nu investerer vi så yderligere i muligheder inden for "Connectivity" og "Internet of Things". Det vil styrke vores position i den globale fødevareindustri," fortæller Henrik Schurmann, der er chef for supermarkedsområdet hos Danfoss' køleforretning.

Investeringen giver Danfoss helt unikke muligheder for at positionere koncernen som en af verdens mest innovative samarbejdspartnere inden for køling i supermarkeder. Købet af Advitronic Engineering gør det nemlig muligt at indsamle data fra kølesystemet, hvormed hele styringen kan ske langt mere intelligent på tværs af en supermarkedskædes forskellige butikker.

Pressekontakt

Danfoss Media Relations
  70 20 44 88

Firma

Danfoss A/S
Nordborgvej 81
6430 Nordborg, Danmark

  7488 5813

http://www.danfoss.com

Modtag nyheder fra Danfoss A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater