22/11-10
-
Pressemeddelelse
Danisco glad for EU-godkendelse af naturlig antioxidant
Danisco forventer, at EU's godkendelse af rosmarinekstrakter som et sikkert og effektivt konserverings-middel vil få mange fødevareproducenter til at bruge den naturlige antioxidant i deres produkter.
Selvom forskning i lang tid har dokumenteret de antioxiderende fordele ved Daniscos GUARDIAN® Rosemary Extract, markerer EU-Kommissionens nyligt udstedte direktiver den første juridiske anerkendelse af fordelene i EU.
Efterspørgsel efter naturlige produkter
Jørgen Sørensen, Global Business Director for Daniscos naturlige ekstrakter, ser udviklingen som et vigtigt skridt på vejen mod at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel efter flere naturlige produkter.
"Rosmarin er en meget populær krydderurt blandt forbrugerne. Det er en stor konkurrencefordel for de fødevareproducenter, der bruger ekstrakter af rosmarin til at bevare deres produkters høje kvalitet," siger han.
Længere og bedre holdbarhed
Det, der gør GUARDIAN® Rosemary Extract særligt effektiv, er dets høje indhold af phenoliske diterpener. De måles ved hjælp af en førende kvantificeringsteknik udviklet af Danisco og er en aktiv bestanddel, der forsinker lipidoxidation og bevarer smagen og den ernæringsmæssige værdi i flere fødevareapplikationer i længere tid.
Applikationerne, der er specificeret i EU-direktiverne, omfatter fedtstoffer og olier, bageriprodukter, kødprodukter, tørrede supper og kartoffelprodukter og ernæringstilskud som fx fiskeolie. Direktiverne fastslår endvidere, at "eksponeringen via kosten som følge af de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer ikke gav anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder", hvilket bekræfter den videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved rosmarinekstrakter, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet kom med i marts 2008.
Indsats gav resultater Danisco har været meget engageret og deltaget både i den tidlige fase af processen og i det lobbyarbejde, der førte til EU-godkendelsen - en proces, der har taget mange år.
"Vores vedholdenhed og det fantastiske samarbejde med EU-Kommissionen har i høj grad bidraget til resultatet," siger Huub Scheres, Director, External Regulatory Affairs.
For yderligere information:
Richard Donovan, Communication Manager, Cultures Division, tlf. +33 1 5660 4700
Relevant information
http://www.danisco.com