Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-10   -   Pressemeddelelse

GRINDSTED® Xanthan - nu også i transparente udgaver

Efter lanceringen af en ny og effektiv produktserie, GRINDSTED® Xanthan gum, for et år siden udvider Danisco nu produktserien med tilsvarende transparente udgaver rettet mod og optimeret til specifikke fødevareapplikationer.

"De nye Clear-udgaver, der er en udvidelse af den effektive produktserie GRINDSTED®

Xanthan gum, er udarbejdet efter de samme principper og har de samme karakteristika kombineret med stor transparens til applikationer som fx dressinger og drikkevarer, hvor nødvendigt," siger Xanthan Product Manager Eric Goron fra Daniscos Enablers-division. "Den nye series funktionaliteter, fx suspendering og synergier med guar og johannesbrødkernemel, er bevaret. Produkter er også specificeret og dedikeret til bestemte applikationer. Det sikrer en mere ensartet ydelse og en væsentligt højere effektivitet, der betyder lavere dosering og mulighed for omkostningsbesparelser," tilføjer han.

"Markedet har reageret positivt på vores nye, effektive produktserie. Med de transparente udgaver lukker vi et hul og tilbyder nu en komplet serie af effektive xanthan-produkter til industrien," konkluderer Eric Goron.

Der anvendes samme terminologi, og hvad angår anvendelsesmulighederne kan produkterne inddeles i tre forskellige fødevarekategorier: SAV Clear til krydrede produkter som dressinger, vinaigrette, supper og saucer, BEV Clear til drikkevarer og endelig MAS Clear til forskellige applikationer som geleprodukter, hvor den større synergi med johannesbrødkernemel tillader en væsentlig reduktion af doseringen af begge hydrokolloider. I hver kategori tilbydes forskellige varianter alt efter kundernes individuelle behov for hydrering og spredning.

Den nye produktserie overholder de internationale fødevareregler fastlagt af bl.a. EU, FCC, FAO/WHO og JECFA, og produktmærkningen er den samme som på de nuværende xanthan gumprodukter. Danisco markedsfører allerede branchens største udvalg af meget funktionelle hydrokolloider, herunder pektin, xanthan gum, carrageenan, alginat, cellulose gum, mikrokrystallinsk cellulose (MCC), johannesbrødkernemel, guar gum og skræddersyede løsninger/blandinger af hydrokolloider, emulgatorer, enzymer osv.

For yderligere information:
Niels Thestrup, VP Gums, tlf. 21 60 93 69
Eric Goron, Xanthan Product Manager, tlf. +41 79 216 30 73
Carl Corneliussen, Pressechef, tlf. 32 66 29 26

Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier - fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol - og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "˜First choice' og en helt igennem markedsdrevet, global forretning.

Relevant information

http://www.danisco.com


Pressekontakt


Firma

Danisco A/S
Langebrogade 1
1001 København K, Danmark

  3266 2926
  2615 2127

http://www.danisco.com

Modtag nyheder fra Danisco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater