08/12-10
-
Pressemeddelelse
URL-hacking andet kvartal 2009/10 - Finanstilsynets beslutning
Forud for udsendelsen af Danisco A/S' regnskabsmeddelelse for andet kvartal 2009/10 den 16. december 2009 var der i omkring 40 minutter utilsigtet mulighed for at downloade Daniscos kvartalsmeddelelse fra en "blind" URL-adresse, inden den faktiske offentliggørelse til NASDAQ OMX Copenhagen A/S fandt sted.
Ukendte tredjemænd udnyttede denne mulighed via URL-hacking, og en del af meddelelsen blev derefter offentliggjort af Reuters.
Siden da har Danisco været i dialog med Finanstilsynet, om hvorvidt denne utilsigtede mulighed for at downloade Daniscos resultater er en overtrædelse af Værdipapirhandelslovens §27a, 36 og/eller 37, hvilket Danisco afviser. Danisco er nu blevet orienteret om, at Finanstilsynet - i med samråd med Fondsrådet - har besluttet at overdrage sagen om den mulige overtrædelse af Værdipapirhandelsloven til politimæssig efterforskning.
Danisco vil ikke kommentere sagen yderligere i medierne, så længe den endnu ikke er afgjort.
Med venlig hilsen
Michael von Bülow
Vice President, IR & Communications
Relevant information
http://www.danisco.com