Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-10   -   Pressemeddelelse

Danisco vinder pris for bedste Corporate Social Responsibility-rapport

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) offentliggjorde i dag, at Danisco A/S er blevet udpeget som vinder af prisen for årets bedste CSR-rapport (Corporate Social Responsibility) blandt virksomheder noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (C20).

Daniscos CSR-rapport for 2009/10 med titlen "Ingredients for Sustainability" bliver hædret med foreningens pris for at fokusere på en systematisk og holistisk CSR-tilgang til at fremme selskabets resultater og globale førerposition.

"Vi er utroligt glade og beærede over at modtage denne pris," siger administrerende direktør Tom Knutzen. "Den er en anerkendelse af det omfattende arbejde, vi har haft med at forankre bæredygtighed og social ansvarlighed i vores forretning og værdikæde."

Prisen, der uddeles af FSR og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bliver givet for 16. gang for at udbrede kendskabet til CSR i Danmark og for at motivere og inspirere til øget fokus på samfundsansvar. Vedtagelsen af ny lovgivning i 2009, der kræver, at de 1000 største danske virksomheder informerer om væsentlige CSR-påvirkninger og -strategier i deres finansielle rapportering, understreger vigtigheden af prisen.

Til udvælgelsen af kandidater har FSR nedsat et ekspertpanel bestående af højt kvalificerede statsautoriserede revisorer og konsulenter med et omfattende kendskab til CSR og CSR-rapportering. Kandidaterne bliver dernæst bedømt af et uafhængigt panel bestående af erhvervsrepræsentanter, erhvervsorganisationer, uddannelsesorganisationer og offentlige myndigheder. Der bliver i år uddelt tre priser efter virksomhedsstørrelse og en særlige pris for det bedste CO2-regnskab.

"Prisen fra FSR er en anerkendelse af vores store engagement i at forankre bæredygtighed i hele organisationen og formidle vores politik og filosofi til et større publikum," siger Jeffrey Hogue, Vice President, Sustainability. "I år har vi haft en ny tilgang til vores bæredygtighedsrapport, den niende i rækken, hvor vi har fokuseret på væsentlighed, dialog med interessenterne og vores bæredygtighedsarbejde set i en global kontekst. Vi planlægger at bygge videre på dette fundament ved at udnytte muligheder på bæredygtighedsområdet for vores egen og vores kunders skyld, samtidig med at vi arbejder på at skabe innovative løsninger til jordens voksende befolkning."

Yderligere information:
Jeffrey Hogue, Vice President, Sustainability, tlf.: 32 66 22 70
Carl Corneliussen, Media Relations Manager, tlf.: 32 66 29 26

Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "˜First choice' og en helt igennem markedsdrevet, global forretning.
Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com.

Relevant information

http://www.danisco.com


Pressekontakt


Firma

Danisco A/S
Langebrogade 1
1001 København K, Danmark

  3266 2926
  2615 2127

http://www.danisco.com

Modtag nyheder fra Danisco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater