14/02-11
-
Pressemeddelelse
BioActives modtager pris for probiotisk forskning
Nutrition Business Journal har tildelt Danisco prisen Scientific Achievement Award for vores videnskabeligt efterprøvede probiotiske produkter.
Hvert år anerkender Nutrition Business Journal (NBJ) vigtige aktører i industrien for deres bidrag til udviklingen i næringsindustrien inden for følgende kategorier: bæredygtighed, uddannelse, forskning, økologi og filantropi.
"NBJ er glade for at kunne give Danisco prisen Scientific Achievement Award 2010 for virksomhedens mangeårige og sofistikerede forskning inden for det probiotiske område," siger Marc Brush, redaktør på Nutrition Business Journal. "Vi kan takke den forbedrede forskning for meget af udviklingen inden for probiotiske produkter, og det er os en stor glæde at hædre førende forskningsvirksomheder som Danisco, da de er med til at udbrede sund ernæring til flere," siger han.
Forskning i verdensklasse
Danisco BioActives har en forskningsgruppe dedikeret til health & nutrition i Kantvik, Finland, som arbejder aktivt med et veldefineret forskningsprogram i samarbejde med udvalgte forskningsinstitutioner og foretager in vitro-, metabolisme- og humane interventionsstudier for at styrke health & nutrition-porteføljen, herunder de probiotiske produkter.
"Denne pris demonstrerer tydeligt, hvorfor Danisco er førende inden for udarbejdelsen af videnskabelig dokumentation, der i dag kræves af fødevare- og kosttilskudsindustrien. Det er også en flot anerkendelse af vores forskere og samarbejdspartnere på verdensplan," siger Dr Julian Stowell, Vice President Scientific Affairs, Danisco Health & Nutrition.
Førende på det probiotiske område
Lige siden vi gik ind på det probiotiske marked i 2001, har Danisco investeret massivt i kliniske forsøg og forsøg rettet mod specifikke probiotiske sundhedsfordele. "Vi arbejder intenst på at udvikle et bæredygtigt, forskningsbaseret produktudbud," siger Scott Bush, Vice President Marketing Danisco Health & Nutrition, og fortsætter: "Vores HOWARU® produkter er grundlæggende for vores succes, idet vi tilbyder vores kunder probiotiske formuleringer tilpasset specifikke tilstande, der understøttes af de bedste kliniske studier."
Om Nutrition Business Journal
Nutrition Business Journal (NBJ) er et tidsskrift der beskæftiger sig med områderne næring, natur, økologi, kosttilskud og integrativ medicin. Ved hjælp af en række publikationer, herunder en månedlig ledelsesjournal og dybdegående forskningsrapporter, leverer NBJ pålidelige data og analyser til ledere og beslutningstagere inden for fødevareindustrien.
Formålet med de årlige priser, som NBJ uddeler, er at anerkende industriens største stjerner og nøgleaktører, da de videreformidler budskabet om fødevarer i sundhedens og velværens navn.
Yderligere oplysninger fås på www.nutritionbusinessjournal.com
Relevant information
http://www.danisco.com/health