21/02-11
-
Pressemeddelelse
Daniscos ekspertise i dokumentarfilm om probiotisk viden
Ny film fortæller overbevisende historie om probiotisk forskning
Danisco bidrager med unik viden om probiotik i en ny uafhængig dokumentarfilm, der fortæller forbrugere og fagfolk inden for sundhedssektoren om probiotiske produkter, hvordan de fremstilles og testes og om de seneste forskningsresultater på området.
Danisco er globalt førende inden for probiotiske produkter og har både sponseret og deltager i filmen Microwarriors - som indeholder optagelser fra Daniscos probiotiske udviklings og produktionsfaciliteter i Madison, Wisconsin, USA.
Rettet mod folk med indflydelse
Scott Bush, Vice President, Health & Nutrition Marketing hos Danisco, er en af de eksperter, der er med i filmen. Han hilser dokumentaren velkommen og ser den som en mulighed for at nå ud til især fagfolk inden for sundhedssektoren.
"Samtidig med at vi ønsker at informere forbrugerne om de sundhedsfremmende egenskaber og sikkerheden ved probiotiske produkter, er det også vigtigt at få fat i folk med indflydelse fra sektoren, for det er dem, der er i kontakt med forbrugerne.
Et eksempel er når en læge udskriver en recept på antibiotisk behandling, der, som mange sikkert har oplevet, kan have en negativ indvirkning på fordøjelsen. Den rette dosis af de rette probiotiske produkter anbefalet af lægen er et sikkert og effektivt middel til at opretholde en god mave-tarmfunktion," siger Bush.
HOWARU® website
Danisco gør allerede en aktiv indsats for at formidle fordelene ved probiotiske produkter til den brede befolkning. Som leverandør af de markedsførende probiotiske produkter HOWARU® Premium Probiotics giver Danisco oplysninger rettet mod forbrugere og fagfolk på selskabets HOWARU® website (www.howaru.com).
En stor hjælp
David Knight, Executive Producer hos Health Point Productions, takker Danisco for deres "fremragende støtte", der har gjort det muligt at producere Microwarriors.
"Danisco er et af de selskaber, der har bidraget til, at denne dokumentarfilm overhovedet blev til noget," siger han og tilføjer: "Det er uddannelse. Vi ville fortælle en historie, der beskriver videnskaben og dens fordele."
Microwarriors blev lanceret i denne måned og er den første i en trilogi af dokumentarfilm om probiotiske produkter, som Health Point Productions har i støbeskeen.
Se traileren og læs mere på http://www.microwarriorsmovie.com
Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier - fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol - og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "˜First choice' og en helt igennem markedsdrevet, global forretning.
Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com
Relevant information
http://www.microwarriorsmovie.com