Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-11   -   Pressemeddelelse

Daniscos fond uddeler to legater

Levnedsmiddel- og biotekstuderende ved universiteterne i Levnedsmiddelcenteret kan søge fondens legater, og i år går de til Mette Søndergaard Schmedes og Thomas Trolle.

Legaterne uddeles for at hjælpe studerende med at gøre deres afsluttende projekt bedre.

For Mette gælder det kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi ved Aarhus Universitet, og for Thomas er det kandidatuddannelsen i Systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

I sit speciale fokuserer Mette på effekten af probiotika belyst i et humant interventionsstudie gennem NMR-baseret metabonomics. Formålet med studiet er at opnå en bedre forståelse af de mekanismer, hvormed indtag af probiotika påvirker den sundhedsmæssige tilstand af værten. Mette modtager studielegatet på 50.000 kr.

Thomas' speciale omhandler komparativ analyse af enteroaggregative Escherichia coli (EAEC) genomsekvenser. EAEC er bakterier, som inficerer mennesker i tarmene og er associeret med vedvarende diarré, især hos børn. Thomas modtager rejselegatet på 20.000 kr.

For Danisco er det vigtigt at have en tæt kontakt til universitetsmiljøet og relevante områder for vores industri. Derfor er det naturligt at støtte disse projekter, der begge omhandler områder af stor relevans for Danisco.

Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier "” fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol - og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "˜First choice' og en helt igennem markedsdrevet, global forretning.

Relevant information

http://www.danisco.com


Pressekontakt


Firma

Danisco A/S
Langebrogade 1
1001 København K, Danmark

  3266 2926
  2615 2127

http://www.danisco.com

Modtag nyheder fra Danisco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater