Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-11   -   Pressemeddelelse

Danisco lancerer probiotiske produkter til hele familien

HOWARU® Balance virker fremmende på fordøjelsen og immunsystemet i alle aldre

Danisco er med helt fremme i udviklingen af probiotiske produkter, der har en fremmende virkning på fordøjelsen og immunsystemet hos hele familien, med produktet HOWARU® Balance, en ny serie af probiotiske tilskud, der imødekommer alle generationers behov.

De enkelte tilskud i serien indeholder kombinationer af to af de bedst dokumenterede probiotiske stammer, der har en gavnlig virkning på mikrofloraen i tarmsystemet hos både børn, voksne og ældre. De positive virkninger på fordøjelsen og immunsystemet, som opnås med Bifidobacterium lactis HN019 og Lactobacillus acidophilus NCFM®, er grundigt undersøgt i flere af de bedste kliniske studier.

Mange sundhedsfremmende egenskaber
HOWARU® Balance er et nemt tilskud til den daglige kost og dækker behovet hos voksne forbrugere i alderen 18-55 år. Det er påvist, at L. acidophilus NCFM og B. lactis HN019 har en positiv effekt på tarmfloraen og fører til en større tilstedeværelse af gavnlige bakterier. HOWARU® Balance kombinerer de sundhedsfremmende fordele ved begge stammer, så fordøjelsen og immunsystemet styrkes hos voksne og hjælper dem med at opretholde en aktiv og sund livsstil.

HOWARU® Balance Kids styrker tarmfloraen hos børn, fra de helt små til teenagere, hvis immunforsvar ofte udsættes for bakterier og sygdomsfremkaldende stoffer fx i børneinstitutioner og på skoler. Produktet indeholder også en prebiotisk kultur, der er velegnet til børn, galaktooligosakkarider (GOS), og giver øget forekomst af de gavnlige bakterier i mave-tarm-kanalen.

HOWARU® Balance Plus er rettet mod ældre voksne og seniorer, der ofte oplever, at fordøjelsestiden øges og tilstedeværelsen af de gavnlige bifidobakterier begynder at falde. Tilskuddet indeholder Daniscos unikke prebiotiske fiber Litesse®, der styrker og har en gavnlig effekt på mave-tarm-systemet.

Vellykket præsentation
"HOWARU® Balance og HOWARU® Balance Plus er allerede blevet præsenteret på messerne Health Ingredients Europe og SupplySide West, hvor produkterne blev godt modtaget. Vi forventer den samme reaktion på HOWARU® Balance Kids, som præsenteres på globale messer i år, hvor vi starter med Vitafoods Europe," siger Kevin Mehring, Global Business Director, Supplements and Nutritionals.

Danisco er en anerkendt pioner på det probiotiske område. Da mave-tarm-systemet i stigende grad anerkendes som en aktiv del af immunforsvaret og da et stigende antal forbrugere i hele verden oplever problemer med fordøjelsen, er der nu i højere grad fokus på probiotiske produkter. Danisco viser fortsat vejen inden for udvikling af innovative løsninger til probiotiske tilskud, der styrker forbrugernes sundhed og velvære.

Velegnede udgaver
HOWARU® Balance probiotiske tilskud er tilgængelige som et forblandet koncentrat, færdigblandinger og i forbrugervenlige udgaver. Probiotiske stammer er meget stabile i tilskud, tabletter og kapsler.

Læs mere på www.daniscosupplements.com

For redaktionelle spørgsmål:
Bob Tee
Encore Marketing Communications
4 Queens Court, Foxgrove Road
Beckenham, Kent BR3 5AX
England
E-mail: roberttee(AT)supanet.com

For spørgsmål til produktet:
Sarah-Jane Jumppanen, Communications Director, BioActives

Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier - fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol - og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "žFirst choice‟ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com.

Relevant information

http://www.danisco.com


Pressekontakt


Firma

Danisco A/S
Langebrogade 1
1001 København K, Danmark

  3266 2926
  2615 2127

http://www.danisco.com

Modtag nyheder fra Danisco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater