27/04-11
-
Pressemeddelelse
Danisco lancerer nyt ingrediensbrand til sænkning af kolesterol
PinVita™-fytosteroler har dokumenteret positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme.
Daniscos nye sterolbrand, der er udvundet af bæredygtigt fyrretræ, vil kunnes anvendes i en række fødevarer og kosttilskud mod hjerte-kar-sygdomme.
PinVita™-fytosteroler holder hjertet og arterierne sunde på en ren og effektiv måde og sænker blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol ved at reducere kolesteroloptagelsen.
PinVita™ er udvundet af en naturlig og bæredygtig fyrretræskilde, indgår let i formuleringer og giver fødevareproducenterne potentiel adgang til en anprisning om hjerte-kar-sundhed. Daniscos applikationsspecialister har udviklet færdigblandede løsninger, der kan anvendes i en række vigtige produkter, herunder kosttilskud, fedtstoffer og olier samt mejeri- og bageriprodukter.
Veldokumenteret
Peter Wisler, Business Development Director, Danisco Health & Nutrition udtaler om fordelene, som ventes at have særlig interesse på de nye health & nutrition-markeder i Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika:
"Det er veldokumenteret, at en sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme. PinVita™ er en ingrediens, der hjælper med at nedsætte den risiko, og det er derfor ingen overdrivelse at sige, at PinVita™ er 'udviklet med fokus på hjertet'."
Universel anvendelse
PinVita™ er med sine frie og esterificerede formater en fleksibel løsning for fødevare- og kosttilskudsindustrien, da det endelige forbrugerprodukts smag, tekstur og udseende kun påvirkes i begrænset omfang.
"At disse plantebaserede steroler kan anvendes i allergen- og GMO-frie produkter, gør dem mere anvendelige til større befolkningsgrupper og regionale præferencer," siger Wisler.
Styrkelse af Daniscos hjerte-kar-produkter
Lanceringen af PinVita™-fytosteroler er en styrkelse af Daniscos produktudbud inden for hjertekar-sundhed, som allerede omfatter K2-vitaminet ActivK™. Danisco's health & nutrition-strategi har seks fokusområder: knogler, hjerte-kar-sygdomme, fordøjelse, immunforsvar, tandsundhed og vægtregulering.
Besøg Vitafoods Europe 2011
Danisco vil præsentere sit nyeste health & nutrition-produkt på stand 934 på Vitafoods Europe 2011 den 10.-12. maj i Geneve, Schweiz.
Relevant information
http://www.pinvita.com