Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Danisco tilbyder løsning til friskproduceret iscreme Innovativ metode tilfører kvalitet og ensartethed til isproduktion uden varmebehandling

Danisco har udviklet en innovativ løsning til producenter af friskproduceret iscreme, så de kan fremstille produkter af høj kvalitet uden pasteurisering eller homogenisering.

CREMODAN® 500 COLDLINE Emulsifier & Stabiliser System er specielt udformet til at øge kvaliteten af traditionel, håndlavet iscreme, der nydes af forbrugere over hele verden.

Udfordringerne er løst

Løsningen er resultatet af et målrettet udviklingsprojekt, der har arbejdet med udfordringerne i forhold til kvalitet og opbevaring, der opstår som følge af manglende varmebehandling og homogenisering af friskproduceret iscreme.

CREMODAN® 500 COLDLINE er fremstillet på basis af koldt opløselige, vegetabilske komponenter og kan anvendes uden brug af varmebehandling. Resultatet er en iscreme med høj stabilitet samt uovertruffen friskhed og smag.

Imødekommer industriens behov

"De fleste emulgatorer og stabilisatorer, der anvendes i produktionen af iscreme har kun lille eller ingen funktionalitet uden den rette varmebehandling," siger Finn Madsen, seniorforsker hos Danisco, der står bag det unikke produkt.

"Vores intense forskning har gjort det muligt at finde frem til de rette råmaterialer og processer til en ingrediensløsning, der imødekommer industriens behov for friskproduceret iscreme."

Lave omkostninger

CREMODAN® 500 COLDLINE er ideel til friskproduceret iscreme i både mindre og industriel målestok og egner sig til både iscremeblandinger og iscremepulver. Den lave dosering sikrer producenterne lave omkostninger.

Om Danisco
Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og lever e biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier - fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol - og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders "˜First choice' og en helt igennem markedsdrevet, global forretning.

Relevant information

http://www.danisco.com


Pressekontakt


Firma

Danisco A/S
Langebrogade 1
1001 København K, Danmark

  3266 2926
  2615 2127

http://www.danisco.com

Modtag nyheder fra Danisco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater