30/10-12
-
Pressemeddelelse
Kontraktfinansiering af slagtekalve op til 6 mdr. gamle
For 2 år siden begyndte DC Beef at kontraktfinansiere slagtekalve op til 3 mdr. gamle. Det har været en succes, og der er pt. finansieret cirka 5.500 kalve.
- Der er løbende kommet forespørgsler på, hvorfor kalve over 3 mdr. ikke kunne finansieres. DC Beef har derfor besluttet at udvide ordningen til at gælde op til 6 måneder, siger afdelingschef Ejvind Kviesgaard, DC Ejerservice.
Den udvidede kontraktfinansiering giver mulighed for at købe kalve, der ikke skal mælkefodres. Endvidere giver det mulighed for at kødkvægskalve, der fravænnes tidligt, kan finansieres via DC Beef.
Renten er pt. 5 pct.
Når kalven bliver slagtet hos Danish Crown, vil det lånte beløb inklusiv renter blive modregnet i afregningen.
Renten bestemmes af Danish Crown, og den er pt. 5 pct.. Derudover koster det et administrationsgebyr på 20 kr. pr. kalv, som betales ved indgåelse af kontrakten.
Kalvekontrakten skal udfyldes af sælger og sendes til DC Beef, som udbetaler pengene til sælger.
Alle købte dyr skal registreres med CKR-nummer.
Husk at få en god snak med din økonomiske rådgiver, pengeinstitut og kreditforening. Har du behov for yderligere oplysninger, eller ønsker du at gøre brug af kontraktfinansiering af slagtekalve, så kontakt DC Ejerservice, Ejvind Kviesgaard på tlf: 89 19 24 37
Relevant information
http://www.danishcrown.dk