Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-13   -   Pressemeddelelse

Sådan overlever du mundtlig eksamen - 5 skarpe til en overbevisende præstation

Eksamenstiden buldrer afsted. Mange kommende studenter og andre der går til eksamen er nervøse og usikre på, hvordan de skal klare den mundtlige eksamen.

Her er 5 effektive råd til at håndtere nervøsitet, til at få en mere overbevisende udstråling og en skarp fremlæggelse. Brug rådene og undgå at få trukket karakteren ned på grund af nervøs eller ustruktureret fremlæggelse.

Er du typen, der ikke gider læse til ekseamen - eller gå i skole i det hele taget - så kan det godt være, du kan være heldig og redde dig en bedre karakter ved at følge mine råd - men det er ikke målet i sig selv. Målet er, at du opnår den gode karakter, du har fortjent.

1. Træk vejret - dybt
Lav vejrtrækningsøvelser op til den mundlige eksamen og lige inden du skal på. Undervejs i din præsentation skal du huske at fortsætte med at trække vejret - dybt.
Det er meget vigtigt for din fremlæggelse. Du får ro på nervøsiteten og på din krop og hjerne. Det giver dig overskud til at fokusere på dit stof - på det du vil sige og måden du vil sige det på.

2. Arbejd med dit kropssprog
Her har du en suveræn mulighed for at påvirke lærer og censor POSITIVT. Det er vigtige detaljer, som kan påvirke din karakter positivt opad.
· Det første indtryk du giver (kropsholdning / tøjvalg / makeup / parfume / etc)
· Din udstråling
· Dit håndtryk
· Din øjenkontakt
· Dine bevægelser

Struktur dit stof
Få struktur på det du vil sige om emnet. Gør det enkelt og overskueligt.
Brug denne nemme tretrins-model: 1. Skitser kort det du vil tale om. 2. Fremlæg det. 3. Opsummer det, du lige har fortalt. Du viser lærer og censor, at du har overblik og at du ved hvad du vil. Samtidig får du lejlighed til at servere dine budskaber tre gange.

Sagt på en anden måde:
· Fortæl det, du vil fortælle
· Fortæl det
· Fortæl det, du har fortalt

Overvej dit sprog
Tænk over, hvem du taler til. Brug et almindeligt sprog uden slang og uden eder & bandeord.
Lærer og censor er formentlig mindst 10 år ældre end dig. Gør dem en tjeneste og tal til dem i et sprog, de forstår.

Udnyt pausen
Pausen er det mest effektive og mest undervurderede redskab i en god fremlæggelse. Få sekunders pause tiltrækker opmærksomhed og giver dig ro til at samle dig og få styr på dit næste budskab. Samtidig understreger pausen det vigtige i det, du siger lige efter pausen.

Sidst: Tænk på, at nervøsit er ikke en sygdom og heller ikke unormalt. De fleste mennesker, også garvede rotter som jeg, er nervøse før en præsentation. Tænk positivt på nervøsiteten. Den gør noget godt for din præstation. Nervøsiteten sender adrenalin rundt i din krop og gør din hjerne skarp og hurtig.
Nervøsiteten må ikke tage overhånd. Det styrer du med enkle redskaber. Det vigtigste redskab mod nervøsitet er dyb vejrtrækning - helt ned i maven.

Helle Dyrby Høy hjælper ledere, undervisere og foredragsholdere med at forfine, udvikle og træne deres præsentationsteknik. Både på den personlige performance og på selve indholdsdelen. Processen omfatter også en effektiv gennemgang af PowerPoint / Keynote præsentation og eventuelle handouts.

Helle har 17 års erfaring fra TV 2 / Danmark med sig i bagagen og har været selvstændig med firmaet Danish Mind siden 2008.

Relevant information

http://danishmind.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Danish Mind
Svanemøllevej 107
2900 Hellerup, Danmark

  +45 30 28 50 80
  +45 30 28 50 80

http://www.danishmind.com

Modtag nyheder fra Danish Mind på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater