04/08-11
-
Pressemeddelelse
Forbrugerne betaler prisen for svensk apoteksliberalisering
En ny rapport fra den svenske forbrugerstyrelse, Konsumentverket, retter en skarp kritik af forholdene på de svenske apoteker efter liberaliseringen i 2009. På en række afgørende områder er forholdene for de svenske forbrugere forringet, skriver Apotekerforeningens fagblad Farmaci, der udkommer fredag den 5. august.
Giv apotekerne en bøde. Og sker det gentagne gange, så tag bevillingen fra dem. Sådan lyder et forslag fra de svenske socialdemokraters partileder, Håkan Juholt, efter det er kommet frem, at 11 procent af kunderne på de svenske apoteker må vente mere end 24 timer på at få deres receptpligtige lægemidler udleveret. Tallet findes i den rapport, som Konsumentverket (den svenske forbrugerstyrelse, red.) netop har offentliggjort om følgerne af liberaliseringen af den svenske apotekssektor i juli 2009. Her kan man blandt andet også læse, at forbrugernes opfattelse af den information, som apoteket giver, inden de køber deres medicin, er blevet dårligere - og at forbrugernes opfattelse af apotekspersonalets ekspertise er blevet dårligere.
Konsumentverkets rapport viser, at:
· 77 procent er overordnet tilfredse med apoteket. Før reformen var tallet 95 procent
· 11 procent oplyser, at de har måttet vente mere end 24 timer på et receptpligtigt lægemiddel. Før reformen var tallet fire procent
Pressrelease text
· 86 procent oplyser, at de har maksimalt 15 minutters transporttid til en forhandler af receptmedicin. I 2008 var tallet 84 procent
· 65 procent af de kunder, som har købt receptpligtig medicin på apoteket, er helt enig i, at personalet har viden om produktet. Før reformen var tallet 83 procent
· 78 procent af kunderne mener, at udvalget af receptfri medicin er godt eller meget godt. Før reformen var det tal 85 procent
· 56 procent er helt enige i, at personalet kan give råd, når man er usikker på et spørgsmål vedrørende receptfri medicin. Før reformen var tallet 79 procent
Kilde: Konsumentverket Rapport 2011:9 Omregleringen av apoteksmarknaden - Redovisning av ett regeringsuppdrag
Relevant information
http://www.apotekerforeningen.dk/